© Unknown
I sin tale til FNs Generalforsamling den 28. September foreslog Putin "at implementere naturlignende teknologier, der vil gøre det muligt at genoprette balancen mellem biosfæren og teknosfæren". Det er nødvendigt at gøre for at bekæmpe katastrofiske klimaforandringer, fordi, selv hvis det lykkes at opnå CO2 reduktioner, vil det blot udskyde problemet, snarere end at løse det, ifløge Putin.
Jeg havde ikke hørt udtrykket "implementere naturlignende teknologier" før, så jeg Googlede det og Yandexede (det russiske svar på Google, red.) det og fandt kun Putins tale til FN. Han opfandt og definerede begrebet. Og det er en game-changer på samme måde som de andre begreber han har opfundet, såsom "suverænt demokrati" og "lovens diktatur". For ham et det ikke bare ord han slynger om sig med. I hvert enkelt tilfælde har begrebet lagt fundamentet for en for en ny styrings- og ledelsesfilosofi, der er fuldt udbygget med politiske retningslinjer.
Med "suverænt demokrati" betød det en metodisk udelukkelse af alle udenlandske inflydelser på det russiske politiske system. Denne proces kulminerede for nylig da Rusland og Kina forbød vestlige NGOer, der indtil nu havde gjort virkningsløse forsøg på at destabilisere Rusland og Kina politisk. Andre lande, der har problemer med Orange Revolutions Syndikatet kan nu følge deres best practices.
Med hensyn til "lovens diktatur" fulgte det at hver eneste ulovlige eller halv-lovlige sociale størrelse enten blev gjort eksplicit lovlig og absorberet ind i systemet, eller gjort eksplicit ulovlig og tilintetgjort. Han startede med at fokusere på de kriminelle bander og "beskyttelsesaftaler" der var udbredt over hele Rusland i de vilde 1990ere og øger nu fokus ud på den internationale scene, hvor Rusland nu arbejder på at tilintetgøre følgerne af Vestens ulovlige aktiviteter, såsom ISIS og andre terroristgrupper, der er trænet og bevæbnet af USA og finansieret af Saudi Arabien. "Lovens diktatur" betyder at der ikke er nogen, der står over loven - heller ikke CIA eller Pentagon.
Med denne forståelse giver det mening at være meget omhyggelig når man tolker udtrykket "implementere naturlignende teknologier", i håbet om at forstå hvad der menes. Og dette udtryk er sværere at fortolke end de to tidligere, fordi det oprindelige udtryk på russisk, "внедрение природоподобных технологий", er fyldt med betydninger, som ikke direkte overføres på engelsk.
"внедрение" (vnedrénie) kan oversættes på mange forskellige måder: implementering, introduktion, vaccinering, implantering (af perspektiver og ideer), at barrikadere sig (især kulturelt), at udføre, at fremkomme, at søsætte, at inkorporere, at tage til sig, at terpe, at præge, at indoktrinere. At oversætte det som "implementere" yder det ikke retfærdighed. Det kommer fra ordet "нéдра" (nédra), der betyder "de nedre regioner" og er etymologisk forbundet til det old-engelske ord ""neðera" gennem en fælles indo-europæsik rod. På russisk kan det referere til alle mulige slags utrolige dybder, fra Jordens nedre regioner (hvor der findes olie og gas) til de nedre regioner i den menneskelige psyke, som i udtrykket "недра подсознательного" (de nedre regioner i underbevidstheden). At oversætte det med det spinkle teknisk klingende "implementering" yder det ikke retfærdighed. Det kan meget vel betyde "implantering" eller "indoktrinering".
Ordet "природоподóбный" (priródo-podóbnyi) kan direkte oversættes som "naturlig", selvom det på russisk ikke så meget har en overtone af noget, det tilfældigt ligner, men mere har en overtone af aktiv tilpasning eller assimilering. Det er et relativt nyt begreb og kan findes i et par svulstige tekno-artikler af russiske akademikere, hvor de taler for luftige initiativer, der skal drive udviklingen af nanoteknologi eller kvante-mikroelektronik ved at simulere evolutionære processer, eller noget i den stil. Det ser ud til at det kan sammenfattes som at når dimser bliver for komplekse til at mennesker kan designe dem, kan vi ligeså godt lade dem udvikle sig som bakterier i en Petri skål.
Baseret på Putins næste udtalelse kan vi være sikre på at dette ikke er hvad han tænkte på: "Vi har brug for kvalitativt anderledes tilgange. Denne diskussion skal indeholde egentligt nye, naturlige teknologier, der ikke gør skade på miljøet, men eksisterer i harmoni med det og som vil tillade at vi genskaber balancen mellem biosfæren og den teknosfære, som mennesket har forstyrret." Det lader til at han mener at mennesket burde tilpasse sig naturen i deres daglige liv, snarere end at prøve at simulere naturen i et laboratorie.
Men hvad mente han med "teknologier"? Mente han at vi har brug for næste generation af øko-venlige dippedutter og gadgets, der er en lille smule mere energi-effektive en dem vi har nu? Lad os endnu en gang prøve at se hvad der er gået tabt i oversættelsen. På russisk betyder ordet "tekhnológii" ikke nødvendigvis noget der har med industriel teknologi at gøre, men kan relatere til et hvilket som helst fag eller håndværk. Da det er indlysende at industriel teknologi ikke er specielt "naturlig", giver det mening at han mente en anden slags teknologi og det første man kommer til at tænke på her er politiske teknologier. På russisk skrives ordet ud i et, polittekhnologii og er et almindeligt ord. I bedste fald, er det kunsten at skifte den fremherskende politiske og kulturelle indstilling hen i en mere favorabel eller produktiv retning.
Putin er en indædt udøver af politisk teknologi. Hans nuværende hjemlige popularitetsmålinger er på 89% og de resterende 11% er uenige med ham, fordi de ønsker at han skal føre en hårdere linje mod Vesten. Det giver derfor god mening at undersøge hans forslag ud fra et politisk teknologisk synspunkt og give slip på ideen om at det han mente med ordet "teknologi" var en eller anden form for ny og lidt mere øko-venlig industripark. Hvis han lykkes med sin ide om at få 89% af verdens befolkning til at ønske en tilpasning af deres livsstil på en måde der spiller bedre sammen med det økosystem vi befinder os i, mens de resterende 11% opponerer, fordi de ikke mener at tilpasningen går hurtigt nok, så kan det godt være at vi kan undvige klimakasastrofen - eller i det mindste worst-case scenariet, der er udryddelse af menneskeheden.
I næste afsnit af denne serie lærer vi hvad politisk teknologi er og hvilke former for politisk teknologi vi kan se anvendt i verden omkring os. Derefter tager vi fat på de centrale spørgsmål: hvad vil det sige at vi skal blive mere "naturlige" og endelig, hvordan kan vi opfinde eller udvikle politiske teknologier, der kan få denne transformation til at finde sted, mens tid er (hvis vi er heldige).
2. del
Politiske teknologier har tre hovedmål:
1. At ændre på spillereglerne for deltagerne i den politiske procesPolitiske teknologier arbejder henimod disse taktiske mål i overensstemmelse med overliggende strategiske målsætninger og det er kun hvis de overliggende strategiske målsætninger er af ædel natur at man kan godtgøre brugen af af disse hårdhændede, udemokratiske metoder. Ja, målet helliger midlet, en gang i mellem. Det er bedre at redde menneskeheden og den naturlige verden gennem udemokratiske metoder end at lade den gå under på demokratisk vis.
2. At introducere nye ideer, værdier, meninger og overbevisninger til den kollektive bevidsthed
3. Direkte manipulation af menneskelig adfærd gennem massemedierne og administrative metoder
Men ofte er målsætningerne alt andet end ædle. De kan deles op i to:
1. Dem der søger at forbedre alles velfærd ved at forfølge det fælles bedste for hele samfundet, på den måde som det forstås af samfundets bedst uddannede, mest intelligente, mest hæderlige og ansvarlige medlemmer. Politiske teknologier af denne type fører til en positiv spiral, hvor man på baggrund af tidligere successer med at øge den sociale sammenhængskraft, solidaritet og leder frem til kommende store landvindinger. (Dette er den gode slags.)Lad os se på USA som eksempel. USA har i øjeblikket mere end hvad godt er af den sidste slags. Lad os kort gennemgå et dusin af de vigtigste.
2. Dem der søger at berige, beskytte og styrke magten for særlige interesser på bekostning af resten af samfundet. Denne type politiske teknologier bryder enten sammen som følge af indre modsætninger eller fører til en ondartet spiral, hvor dem der nyder gavn af disse teknologier stræber efter endnu grad af selvisk adfærd på bekostning af resten af befolkningen. Dette leder frem til dårlige sociale resultater, økonomisk stagnation, høj grad af vold, der ender i borgerkrig og politisk opløsning. (Dette er den dårlige slags.)
1. Lobbyen for fossile brændstoffer. Mål: at overbevise den amerikanske befolkning om at katastrofale menneskeskabte klimaforandringer ikke finder sted. Mål: smædekampagner mod klimaforskere, fremførelse af fup-videnskab, nedgørelse af videnskab i sin helhed, fremstiller bevægelsen der forsøger at stoppe klimaforandringer som en sammensværgelse, etc. Viser nogen tegn på at bryde sammen grundet interne modsætninger, når dele af South Carolina - der kalder sig selv en konservativ stat - pludselig ligger under vand i en såkaldt "tusindårsoversvømmelse" (der snart bliver omdøb til en "hundredeårsoversvømmelse" og derefter en "tiårsoversvømmelse" og derefter en "blop-blop-blop"-oversvømmelse). Modsat North Carolina, Florida (endnu en "blop-blop-blop"-stat) og Wisconsin, har South Carolina ikke forbudt brugen af begrebet "klimaforandringer" for statsligt ansatte. Ikke at der er nogen der har hørt dem bruge udtrykket når det kommer til stykket. Når dem der udøver politiske teknologier begynder at forbyde brugen af bestemte ord, ved man at de er ved at være desperate. På et meta-politteknologisk niveau sker der det at når en politteknologi viser tegn på at bryde sammen af indre modsætninger, så er det bedst at lade tingene udvikle sig til ende uden indblanding. Når det kommer til stykket, hvad forskel gør det om offentligt ansatte i North Carolina og South Carolina eller i Florida bruger udtrykket "klimaforandringer" eller udtrykket "blop-blop-blop".
Comment: Orlov har delvis ret her. Den amerikanske regering påstår overfor befolkningen af klimaforandringer ikke finder sted. Men det er ikke menneskeskabte klimaforandringer, der bliver skjult, men snarere massive forandringer på jorden, der bunder i global cooling, som menneskene har en del af ansvaret for. Men kun gennem mellem den sammenhæng der er mellem den menneskelige-kosmiske forbindelse og forandringer på jorden.
2. Våbenproducenterne. Formål: at overbevise den amerikanske befolkning om at deres sikkerhed er højere, hvis de ejer skydevåben og at våben er en effektiv måde at forhindre at staten opfører sig tyrannisk og at det er en rettighed, der skal beskyttes for enhver pris. Også her er der tegn på sammenbrud på grund af interne modsætninger, idet antallet af skyderier, der leder til massemord i USA stiger. Men samtidig er der et udpræget element af hjernevask på dette område og de amerikanske myndigheder må muligvis se sig nødsaget til at bruge direkte manipulation for at få situationen under kontrol (det håber de i hvert fald på). Det kan komme til et stort sammenstød mellem staten og "våbengalningene", hvor våbengalningene bliver beskrevet som terrorister, forbudt ved lov og med det samme udryddet af hæren, søværnet og luftvåbnet. Men dette ville kun få det næste lag af intern modsætning frem i lyset: ved at bevise en gang for alle at man ikke er mere sikker fordi man ejer et skydevåben og at våben ikke kan forhindre tyrannisk adfærd, vil staten indirekte indrømme at den er tyrannisk og i krig med sin egen befolkning. Og dette vil underminere er række andre poltiske teknologier, som staten er afhængig af for sin egen politiske overlevelse.
3. To-parti systemet, sammen med lobbyisterne og sponsorerne fra forretningslivet og udlandet. Formål: at befolkningen skal blive ved med at tro på at USA er demokratisk og at folk har noget at vælge imellem. På den ene side ser denne teknologi ud til at virke. Der var mange der stemte på Obama (og flere af dem to gange!) og siden havde svært ved at se i øjnene at han slet ikke var den han gav sig ud for at være, og stort set ikke adskiller sig fra sin forgænger, og at alt hvad han sagde for at få dem til at stemme på sig, var bare støj på linjen pakket ind i håb. På den anden side, står det ret dårlig til for denne politiske teknologi. Partimaskineriet ser ikke ud til at kunne producere levedygtige kandidater. Republikanerne er ved at falde fra hinanden internt i partiet og ser især ud til at være sårbare for at bliver overtaget af outsidere som Donald Trump. Dertil kommer at vælgerne ikke længere identificerer sig med nogen af partierne, hvilket er en skræmmende udvikling for de politiske teknologer, der har ansvaret for at genne dem hen mod den ene ende af det politiske spektrum eller den anden.
4. Leverandører til forsvaret og forsvarsindustrien. Formål: at retfærdiggøre exorbitante forsvardsbudgetter ved at påstå at de gør landet sikkert ved at holde de onde nede eller lignende sludder. USA har en meget dyr, men meget ineffektiv forsvarsindustri. Tag for eksempel: da urolighederne i Syrien truede med at udvikle sig, beordrede USA hangarskibet USS Theodore Roosevelt ud af den persiske Golf og efterlader området uden et amerikansk hangarskib for første gang i seks år. Årsagen er enkel: på trods af at de ser imponerende ud, er amerikanske hangarskibe kun effektive mod en meget svag eller uorganiseret modstander.
Når det handler om større magter såsom Rusland, Kina eller Iran er de ikke meget bedre end fede ænder, der venter på at blive skudt ned, idet de er forsvarsløse mod angreb fra overlydsmissiler eller superkaviterende torpedoer, som amerikanerne slet og ret ikke råder over. Sådanne åbenlyse svaghedstegn (og der er mange flere) underminerer påstanden om at udgifter til forsvaret er godt givet ud. Når der er gået et stykke tid kan det ikke undgås at folk opdager at den amerikanske forsvarsindustri søsætter gigantiske projekter der leder til ubrugelige produkter og efterretningsrapporter der ikke har hold i virkeligheden og er som hevet ud af deres drømme, hvilket fører til en alvorlig intern modsætning. Hvis man sammenholder USAs forholdsmæssige impotente high-tech våben sammenlignet med modstandere, der er lignende udrustet med deres manglende evne eller vilje til at indsætte landtropper (efter de store "successer" de har haft i de irakiske og afghanske hakkemaskiner), så har du billedet på noget, der engang var en supermagt, mens hvis evne til at udøve magt er ret reduceret. Hvordan kan det så være at det er så dyrt? Nederlag kan købes meget billigere. USAs seneste initiativ, hvor de smider paller med småvåben og ammunition og håndgranater i ørkenen i det nordlige Syrien, hvor de håber på at en eller anden "moderat" terrorist (haha) finder dem og bruger dem mod den syriske regering, er et tegn på desperation.
Listen er længere, men for at holde det kort, og som en øvelse for læseren, vil jeg lade læseren udfylde detaljerne om de resterende eksempler på dårlige politiske teknologier, der findes i USA. Det er ikke svært at finde information. Spørg dig selv om disse teknologier vil bryde sammen gennem interne modsætninger, ved at udløse en større konflikt eller ved at føre til udbredt tilbagegang for den befolkning de bliver anvendt mod.
5. Medicinalindustrien. Formål: at få folk til at blive ved med at tro på at det er nødvendigt med private sygdomsforsikringer, at exorbitante udgifter til sundhedssektoren kan godtgøres, at et offentligt sundhedsvæsen på en eller anden måde er ondt og at de modtager sundhedsydelser af høj kvalitet på trods af at alle undersøgelser peger på det modsatte.
6. Højere uddannelse industrien. Formål: at få folk til at blive ved med at tro at værdien af højere uddannelse i USA står mål med de exorbitante udgifter, studielånskrisen og det forhold at halvdelen af dem, der er blevet færdig med studierne for nylig ikke har kunnet finde arbejde efterfølgende.
7. Det fængsels-industrielle kompleks. Formål: at få folk til at blive ved med at tro at folk er mere trygge, når man sætter en større andel af befolkningen i fængsel end Stalin gjorde, for det meste for ikke-voldelige forbrydelser uden ofre. Dette til trods for at der ikke er noget som helst der peger på at det er tilfældet.
8. Bilindustrien. Formål: at få folk til at blive ved med at tro på at det at eje sin egen bil er topmålet for personlig frihed, samtidig med at der tales nedsættende om offentlig transport. Dette til trods for at hvis du medregner alle eksternaliteter ved privatbilismen, såsom den mængde tid, man skal arbejde for købe en bil, så er det faktisk hurtigere at gå end at køre i bil.
9. Landbrugsindustrien. Formål: at få folk til at blive ved med at tro at en kost, der består af billig, kemikaliefyldt, industriproduceret mad på en eller anden måde er acceptabelt, set i lyset af hvor stor en andel af befolkningen, der lider af fedme, hjertesygdomme, sukkersyge og andre sygdomme, som en forkert kost fører til.
10. Den finacielle industri. Formål: at få folk til at blive ved med at tro på at deres penge er i sikkerhed, på trods af at de forsvinder ned i et konstant voksende sort hul af gæld, der ikke kan betales tilbage.
11. Organiseret religion. Formål: at få folk til at blive ved med at tro på det er en god ide at bukke og bede til en stor hvid man i himmelen, som muligvis sender dig i Helvede, selvom han elsker dig og som, på trods af at han er almægtig, alligevel altid har brug for dine penge, i stedet for at bruge din egen forstand og finde vej i verden baseret på kendsgerninger. Få mindrebegavede folk til at insistere på at en omskrivning af historien om den ægyptiske gud, Horus, hvortil der er tilføjet nogle dele fra historien om Gilgamesh og andre gamle myter er Guds ord og den absolutte sandhed. At blive ved med at tro på historien om at religiøse mennesker på en eller anden måde er mere moralske eller etiske en ikke-religiøse mennesker.
12. Retssystemet. Formål: at få folk til at blive ved med at tro på at retssystemet på en eller anden måde skaber retfærdighed i stedet for at sælge resultatet til den højest bydende, hvilket giver næring til en hær af velbetalte advokater, der skulle være alle pengene værd. Og som følger et sæt af love, der er så omfangsrigt og snørklet at det er fuldstændig uforståeligt for almindelige mennesker og de fleste advokater, er hvad det vil sige at være en god borger.
Som du kan se har USA nok så stor mængde snyltende og dårlige politiske teknologier. Hver eneste specialinteressegruppe kan hyre nogle politiske teknologer og få dem til at skabe et system, der giver dem en uforholdsmæssig stor del af kagen, på en måde, der stiller alle andre værre.
Det er i sig selv slemt nok, men dårlige politiske teknologier fører et andet problem med sig: de folk, der er påvirket af dem, får ødelagt deres sind. De politiske teknologiers hovedformål er at få folk til at blive ved med at tro på noget der er falskt. Når de lykkes med det, bliver folk personligt investerede i disse usandheder, de identificerer sig med dem og anser en hvilken som helst information der modsiger dem som værende et personligt angreb, eller i det mindste noget uvelkomment, der skaber kognitiv dissonans (noget der skurrer en i ørene, red.). Dette gør dem uimodtagelige for gode politiske teknologier - dem, der forsøger at overbevise dem om ting, der er sande og løsninger, der rent faktisk virker og fører dem i retning mod at gøre det der er nødvendigt. De er hvad Andy Borowitz kaldte "kendsgernings-resistente mennesker".
Comment: De fleste af disse mennesker kan også kaldes det som Bob Altmeyer beskriver som " autoritetstro efterfølgere":
En autoritetstro efterfølger underkaster sig fuldkommen visse autoriteter, udfører overgreb i deres navn og insisterer på at alle skal følge deres regler.
Da den amerikanske befolkning er så tynget af dårlige politiske teknologier, er det ikke sikkert at det er besværet værd at lave gode politiske teknologier, såsom en, der kan forhindre katastrofiske klimaforandringer. Mange af disse dårlige politiske teknologier står på vippen i forhold til at slå fejl, enten gennem interne modsætninger eller på grund af den negative indflydelse de har på de mennesker, der er tryllebundet af dem, så derfor giver det mening at vente.
Der er også problemet med USA som en af de største forurenere og medvirkende til at bringe klimaet i ubalance, som muligvis kommer til at løse sig selv: USA vil komme til at lide utroligt meget ved klimaforandringer, hvor vestkysten og det sydvestlinge USA, der løber tør for vand, syden bliver ramt af ødelæggende hedebølger og østkysten forsvinder under bølgerne. Husk på at det drejer sig om mindre end 5% af jordens befolkning - det er et stor tal, men ikke stort nok til at bremse hele resten af planeten.
Det er ved at ligne spild af tid, at forhandle med USA om at forhindre katastrofale klimaforandringer. Hvorfor skal 95% af verdens befolkning vente på at de sidste 5% graver sig dybt nok ned i sølet? Men hvad vil ikke være spild af tid, det kigger vi på i næste afsnit.
Del 3.
Tidligere i denne serie, har vi beskrevet hvordan specialinteresser indenfor USA gør brug af politiske teknologier til at narre befolkningen. Vi har også vist at disse bestræbelser vil mislykkes på et tidspunkt, enten gennem en indre modsætning eller fordi parasitterne til sidst dræber værten. Vi retter nu blikket mod de politiske teknologier som USA bruger mod resten af verden. Det kan ligne et sidespor i forhold til det spørgsmål vi forsøger at forholde os til - hvordan man kan lave sociale ændringer så vi undgår klimakatastrofer - men det er nødvendigt.
Den lange liste af politiske teknoliger, der bliver brugt internt i USA for at narre den amerikanske befolkning, hjælper med til at vise hvor udbredte og ødelæggende disse teknologier er. Vi har endnu ikke set en måde disse teknologier kan neutraliseres på - for amerikanerne har ikke lykkedes med det. For at finde eksempler på måder der virker til at neutralisere dem, må vi se på hvad USA har forsøgt at gøre ved resten af verden - og som de ikke har lykkedes med.
Uanset hvor heldige USA har været - isoleret geografisk placering, masser af naturressourcer, den kæmpe økomiske fremgang de har oplevet da de vandt Anden Verdenskrig, den yderligere økomomiske fremgang da Sovjetunionen brød sammen - så måtte heldet rinde ud før eller siden. Faktisk er det allerede sket: fra et rent praktisk perspektiv, er det ikke længere muligt at tromle hele resten af planeten, mens man samtidig tromler sin egen befolkning. Der bor på nuværende tidspunkt mindre end 5% af verdens befolkning i USA, hvoraf halvdelen er stærkt overvægtige, en tredjedel er på stoffer og en fjerdedel er psykisk syge. Det er det sted i verden med flest skuddrab, politidrab og personer i fængsel. Halvdelen af befolkning bliver født ind i fattigdom og en tredjedel i familier, der er faldet fra hinanden eller ikke eksisterer. Over en fjerdedel af den arbejdsduelige befolkning er permanent arbejdsløse. Dette er på ingen måde en beskrivelse af en gruppe, der kan herske over verden.
Udover det simple forhold at alt godt (eller ondt, om man vil) må have en ende, så har resten af verden udviklet nogle effektive antistoffer i forhold til amerikanske politiske strategier, og nogen af dem kan måske hjælpe til at skabe de hurtige sociale ændringer, der er brug for, for at undgå klimakatastrofe. Inden det amerikanske imperium bliver fejet bort af en bølge af forvirring og flovhed, kan vi måske uddrage nogle nyttige erfaringer fra det.
Vi kan inddele de politiske teknologier, som USA bruger mod resten af verden i tre hovedkategorier. Selvom de to første kategorier ikke behøver at indeholde åbenlys fysisk vold - i hvert fald ikke hver gang de anvendes - er alle tre kategorier egentlig forskellige former for krig - hybridkrig.
- International lånehaj
- Orange Revolutions Syndikatet
- Terrorisme gennem håndlangere (by Proxy)
Økonomiske lejemordere (ØL) er højt betalte erhvervsfolk, der snyder lande over hele verden for billioner af dollar. De kanaliserer penge fra Verdensbanken, den amerikanske udviklingsbank (USAID) og andre udenlandske "hjælpe"-organisationer, over i lommerne på enorme selskaber og nogle ganske få rige familier, der kontroller verdens naturressourcer. Deres metoder inkluderer fusk med årsregnskaber, valgsvindel, bestikkelse, pengeafpresning, sex og mord. De spiller et spil, der har eksisteret siden ruder konge var knægt, men et spil, der har fået en ny og forfærdelig dimension i denne globaliseringens tidsalder.Disse tiltag fører med tiden til at landet ikke længere kan betale af på sin udenlandske gæld. Hvor USA før i tiden brugte sin militære magt til at afpresse tilbagestående lande, er det ikke længere nødvendigt i en globaliseret økonomi. I stedet er det nok at true med at tilbageholde likviditet fra et lands banker for at få landet til at over give sig. Dette fører til draskiske reduktioner i offentlige udgifter: sundhed, uddannelse, elektricitet, vand og andre offetntlige ydelser bliver enten reducerede eller privatiserede og købt for en slik af udenlandske firmaer. Privat opsparing bliver konfiskeret for at lave symbolske tilbagebetalinger på en udenlandsgæld, der vokser uhæmmet. Subsidier og tariffer bliver ændret, så de er til fordel for G8 landene og til skade for ladet selv, og så videre. Samfundet falder fra hinanden, de unge og alle der er talentfulde eller uddannede, prøver at emigrere og efterlader de ludfattige ældre, de stakkels og de sociale rovdyr.
Denne politiske teknologi har virket det meste af tiden - for nylig i Grækenland, Portugal og Irland. Men der er stadig lande, der på trods af at de er integrerede i den globale økonomi, formår at holde stand politisk og modstå at blive kørt over og insisterer på at bevare deres suverænitet og følge en politik, der ikke er dikteret af Washington. I disse tilfælde, bruger USA en anden politisk teknologi, der hedder Orange Revolution (selvom farven kan skifte fra gang til gang). Denne teknologi benytter sig af store mængder af ikke-voldelige demonstranter for at skabe social forvirring, nedbrydning af sociale grupper og social opløsning, for at få de politiske eliter i et land til at fremstå impotente. De udnytter dette kaos og forvirring til at indsætte en marionetregering, der kan styres fra Washington.
Orange Revolution metoden bliver ofte udsunget som en ikke-voldelig måde at gennemføre regimeskifte. Gene Sharp, den store teoretiker når det kommer til ikke-voldelig revolution, insisterer på at alle protester skal være ikke-voldelige. Men ideen om ikke-vold, uanset at det virker beroligende på skrøbelige sind, må fjernes, for det findes simpelthen ikke.
Bare fordi en forsamling ikke smider Molotov cocktails mod politiet, mens de på ulovlig vis spærrer for adgangen til en offentlig bygning, gør ikke at den er ikke-voldelig. For det første er det at bruge en gruppe mennesker til et specifikt formål en slags vold. For de andet, hvis demostrationen er ulovlig og hvis det vil kræve vold at genoprette den offentlige orden, så bruger demonstranterne truslen om vold mod sig selv, som et våben lovgiverne. At kalde en sådan gruppe ikke-voldelig, svarer til at sige at en mand, der peger en pistol mod sit eget hovede og kræver at få opfyldt sine krav ikke er voldelig, fordi han ikke har skudt sig selv endnu.
Dem, der planlægger regime-ændringer insisterer på at benytte sig af "ikke-voldelige" metoder, fordi de udgør et meget mere vanskeligt problem for den siddende regering end et åbenlyst oprør. Hvis en regering står overfor en væbnet opstand ved den præcis hvad der skal gøres: slå opstanden ned. Men når de unge i landet går rundt i ensfarvede trøjer (der på mystisk vis er kommet ind i landet udefra) og råber ufarlige, håbefulde slogans og det hele mest af alt virker som en festival, så smelter regeringens evne til at opretholde den offentlige orden stille og roligt væk.
Når omstændighederne er rigtige, får regime-vælterne fløjet lejesoldater og snigskytter ind, gennemfører en massakre på offentligheden og skyder skylden på regeringen. Disse snigskytter dukede op i Ægypten i 2011 da man forsøgte at vælte Hosni Mubarak. De dukkede også op i Vilnius i 1991 og i Moskva i 1993. I Tunesien i 2011 blev de faktisk fanget. De havde svenske pas og nordeuropæiske ansigter. De påstod at de var der for at jage vildsvin - med snigskytte-gevær - i Tunesien.
Lad os ikke tillade at vi bliver ført bag lyset: alle tre slags politiske teknologier, som USA bruger mod resten af verden er forskellige former for krigsførelse - hybrid krigsførelse - og "ikke-voldelig krigsførelse" er selvimodsigende. "Ikke-vold" er et forkert ord at bruge i forhold til Orange Revolutioner; det rigtige begreb er "udskudt brug af vold".
Hvad der normalt sker i en Orange Revolution er følgende:
Fase 1: Forberedelse. Aktionen bliver sat i gang af en lille grupper, der er ideologisk og politisk sammentømret, har gode netværk og tilhører eliten. De er støttet af Washingtons NGOer, tænketanke og det amerikanske udenrigsministerium. Deres mål er at repræsentere "folkets stemme" overfor regeringen og at fremstå som en "legitim autoritet" overfor folket. De bruger infromationskrig, sultestrejker, små demonstrationer, taler af dissidenter og symbolske sammenstød med politiet, hvor demonstranterne spiller ofre. For at skjule den kendsgerning, at de er en lille, lukket klikke af outsidere og udlændinge, der er betalt af Washington og som har lavet en sammensværgelse for at vælte regeringen, så blender de sammen med større populære bevægelser og infiltrerer legitime protestbevægelser og får sneget deres egne slogans ind blandt populære krav. Når de først har fået et "virtuelt flertal" og har samlet nok, der følger dem, så kalder de alle sammen for at få taget et billede, sådan at de vestlige medier kan bære dem frem som protetstbevægelse, der nyder offentlighedens opbakning. Derefter går de videre til...
Fase 2. Ødelæggelse af den offentlige orden. I denne fase er målet at opnå mest mulig social opbrydning ved at bruge ikke-voldelige metoder. Gader og pladser er besat af mængder af unge mennesker, der er næsten helt fredelige, og som synger populære moderate slogans. Til at begynde med holder de demonstrationer, der er godkendt af myndighederne. Derefter prøve de at afsøge grænserne ved at ændre på ruten eller lade møderne vare længere end de har fået tilldelse til. Så går de videre til demonstrationer, hvor de sidder ned og disse ledsages af sultestrejker på ubestemt tid. Mens de gør dette, fører de propaganda mod politiet og forlanger at de skal slutte sig til folket og prøver at tvinge dem til at blive medskyldige i hvad der til at starte med er mindre overtrædelser af den offentlige orden. Som denne process udfolder sig, opløses den offentlige orden stille og roligt.
I løbet af denne fase, er det vigtigt at demonstranterne ikke giver sig i kast med nogen form for meningsfuld politisk dialog, fordi en sådan dialog kan lede til en national enighed på vigtige områder, som regeringen kunne brøste sig af og bruge til at skabe legitimitet hos befolkningen, og samtidig dræne protetsbevægelsen for styrke. Regime-vælterne bruger den stik modsatte strategi: ved at få regeringen til at fremstå som ikke-legitim ved at etablere alle mulige former for råd og kommitteer, der bliver fremstillet som demokratiske og derfor legitime alternativer til regeringen.
Når der er valg er det et særdeles fordelagtigt tidspunkt for regime-vælterne. De kan udnytte situationen ved at påstå at der har været svindel ved valgstederne og ved at bruge de sociale organisationer de har infiltreret og som de bruger til at påstå at de taler på vegne af det sande flertal. White Ribbon Revolutionen (Det Hvide Bånds Revolution, red.) på Bolotnaya ("Sump") Pladsen i Moskva, d. 6. Maj 2012, lige før Putin skulle træde til som præsident førte ikke til noget. Denne gang gik det helt galt for regime-vælterne og deres lokale agenter i "oppostionsbevægelsen" er nu nogen af de mest forhadte mennesker i Rusland (og hvad der er hyldende morsomt, er at de små hvide bånd, der blev sendt til Rusland et eller andet sted fra, og som lige nåede frem så de kunne være en del af denne aktion, havde også været brugt af Nazi-kollaboratører under Anden Verdenskrig - noget som mange russere vidste, men det gjorde de udenlandske dukkeførerer bag de falske protester tydeligvis ikke). Men næsten den samme teknologi virkede sidenhen under Euromaidan Revolutionen i Kiev i februar 2014.
Når dem, der har til opgave at beskytte det, der er tilbage af den offentlige orden, bliver tilstrækkeligt nedslidte, så de ikke længere kan reagere med fuld kraft, når der er behov for det, så er der gjort klar til...
Fase 3. Besættelsen. I denne fase, der, hvis den er effektiv, er meget kort, stormer og besætter demonstranterne en symbolsk vigtig offentlig bygning. Dette er en meget almindelig revolutionær taktik, der går tilbage til da Bastillen blev stormet d. 14. Juli 1789, eller da Vinterpaladset blev stormet den 7. November 1917. Hvis forberedelserne har været en succes er regering på nuværende tidspunkt for optaget af interne konflikter til at handle eller de, der skal beskytte den offentlige orden er for demoraliserede til at følge ordrer eller begge dele. I nogle tilfælde, som i Sebien, i Georgien og i Kyrgyzstan var dette alt der skulle til, for at gå videre med Fase 5. De meget velorganiserede mennekser, der står bag den tilsyneladende spontane lynaktion udråber nu sig selv til at være den legitime regering og kræver at den rigtige regering adlyder dem og træder tilbage. Men det er ikke altid at det virker, og når det er tilfældet, så er der altid...
Fase 4. Massakren. Lejesoldater med snigskytterifler flyves ind og bliver placeret på de øverste etager i offentlige bygninger med udsigt over offentlige pladser, hvor optog og demonstrationer finder sted. På nuværende tidspunkt er de, der skal forsvare den offentlige orden tilstrækkeligt demoraliserede af ikke at have kunnet gøre noget overfor protestanternes mere og mere skamløse provokationer, at nogle få af dem let kan korrumperes ved at blive bestukket med store beløb fra de udenlandske sponsorer af regimeskift projektet. De accepterer pengene og forlader stedet og efterlader dørene åbne eller afleverer ligefrem nøglerne. Lejesoldaterne går i gang og dræber omkring 100 mennesker. Der rejser sig et ramaskrig i de vestlige medier og ansvaret nagles fast på den regeringen og det kræves at den træder tilbage. Demonstranterne opildnes til gentage disse slogans og en bølge af fejlplaceret harme og raseri fejer regeringen fra magten og gør klar til...
Fase 5. Regimeskifte. Den nye regering, der er håndplukket af den amerikanske ambassade og det amerikanske udenrigsministerium træder til og bliver med det samme anerkendt og modtager støtte fra Washington.
Denne strategi kan være ret så stor en succes - et stykke ad vejen. Som vi skal se, kan samfund udvikle en effektiv modgift mod den, og gør det også nogen gange. Det er værd at bemærke at stort set alle regeringer, fra den mest demokratiske til den mest autokratiske, kan rammes af denne strategi. Den eneste egentlige undtagelse er fuldstændige monarker, der kan få hoveder til at rulle det øjeblik, at der er nogen der taler, når det ikke er deres tur, eller de ledere, der får deres legitimitet som en gudsgivet ret, der ikke kan stilles spørgsmål ved uden at begå helligbrøde.
Regeringen har ikke nogen gode taktiske muligheder. Den kan ikke sige at alle demonstranterne er lovløse, for de er, når alt kommer til alt, befolkningen og de fleste af dem er ikke engang skyldige i nogen administrative lovovertrædelser. Men hvis den offentlige orden skal genetableres, skal der slås ned på demonstranterne. Hvis regeringen slår ned med det samme, ser det brutalt og autoritært ud, hvilket virker som ammunition til protestbevægelsen. Hvis regeringen slår ned, når protesterne er på deres højeste vil der være en stor mængde unødvendige civile tab, hvorved en stor del af befolkningen vendes mod sig selv. Og hvis regeringen slår ned, når det er for sent, kommer den til at se endnu svagere ud, hvilket blot sætter mere fart i dens fald.
Men regeringen har en rigtig god strategi, den kan anvende, hvis den forbereder den i god tid. Problemet med at kæmpe mod dette form for tilsyneladende ikke-voldelige udefra styrede regimeskift projekt er at det ikke standses af en regering. Men det kan ret effektivt blokeres og brud op af en relativt lille gruppe mennesker, der har autoritet i folkets øjne og handler direkte og selvstyret på vegne af folket. Det er det næste emne vi kigger på.
Vi kommer ikke til at snakke om den tredje form for regimeskift - Terrorisme gennem Stedfortræder - fordi, for at være helt ærlig, så virker den ikke. Den mangler stadig at føre til at der bliver indsat en stabil marionetregering i et eneste af de lande, den har været forsøgt. Den fejlede i Afghanistan: efter at Sovjetunionien endelig trak sig tilbage blev landet til en fejlslagen stat. Amerikas kæledyrs-terrorister, der kaldes Al Qaeda, blev så brugt som lokkeduer til at godtgøre invasionerne i Irak og Afghanistan, men lokkeduen kom til live og truede med at destabilisere hele regionen. Den seneste gruppe af USAs kæledyrsterrorister, ISIS, der på det tidspunkt, hvor dette skrives, er så imponerede af de russiske bombetogter mod dem at det har travtl med at barbere deres skæg og løbe væk, at det er blevet en enormt pinlig situation for USA. Terrorisme gennem Stedfortræder kan med sikkerhed bruges til at skabe fejlslagne stater og selvom der er nogen, der dette er rimeligt udenrigspolitisk mål, er det svært på nogen måde at argumenterer for at det er optimalt.
På en måde er dette et requiem for desse tre politiske teknologier.
Den første - International lånehaj - kommer ikke til at virke så godt fremover. Udviklingslande kan nu låne fra Kinas Asian Infrastructure Investment Bank, hor de kan blive aktionærer. Lande over hele verden sælger ud af deres dollar reserver og indgår bilaterale handelsaftaler, der går udenom dollar systemet. Med et kæmpe rod i egne finanser, kan USA ikke længere fungere som garant for finansiel stabilitet.
De Orange Revolutioner har også stort nået deres udløbsdato for de politiske teknologier, der kan neutralisere dem er ved at være ret veludviklede. Det seneste forsøg på stor skala - i Ukraine i 2014 - har ført til en fejlslagen stat. Efterfølgende forsøg i Hong Kong og Armenien løb ud i sandet.
Slutteligt, har Terrorisme gennem Stedfortræder aldrig rigtig virket, men ser nu ud til at blive en særdeles pinlig affære for Washingtons magthavere. Russerne er med hjælp fra Syrien, Iran og Irak hurtigt ved at udrydde Amerikas kæledyrsterrorister med ro og fattethed, mens terroristernes tidligere dukkeførere i Washington er synligt demoraliserede og udspyr usammenhængende nonsens. Men der er stadig vigtige ting, vi kan uddrage af dette - og vi bør uddrage dem før det hele bliver dækket af et tykt lag støv.
Kommentar: Artiklen: How US special interests use political technologies to keep the population fooled and under control, er oversat til dansk af Sott.