world burning
Jeg har ikke skrevet noget for SOTT i et godt stykke tid, hovedsagelig fordi, så vidt jeg kunne se, havde jeg sagt alt det jeg tænkte der var nødvendigt, i dusinvis af artikler igennem årene. Jeg gav ikke op, jeg vendte bare min opmærksomhed mod min historiske research med henblik på at finde nøglen, der muligvis kunne låse op for et system til forandring. Jeg har ikke fundet den. Faktisk har historisk research overbevist mig mere end nogensinde om, at der ikke er noget godt udfald for menneskeheden, hvis de nuværende omstændigheder fortsætter langs deres definerede løbebane. Hvis mennesker ikke snart dræber milliarder af andre mennesker, forekommer det at planeten selv, eller kosmos, vil gøre det for os.

Jo, Vladimir Putin har afgjort smidt grus i den Globale elites maskine, og dens fremturen henimod fuld spektrum dominans, men den sidste person, der gjorde dette indefra, der kan kaldes en jævnbyrdig, var Julius Caesar, og se hvad der skete med ham.

For tiden arbejder jeg på en detaljeret gennemgang af bronzealder-civilisationens kollaps og sammenligningsgrundlaget er så interessant at jeg gerne vil bringe det til din opmærksomhed. I slutningen af bronzealderen var der en perfekt storm af omstændigheder og begivenheder der førte folket i Middelhavslandene - mulivis folk fra hele planeten, hvis data kunne indsamles - ind i en ny mørk middelalder som de ikke kom ud af før 300 år senere. Hvis overhovedet menneskeheden overlever, tror jeg at vi går noget lignende i møde.

For det første har vi klimaforandring. Klimaforandringer gør at afgrøder slår fejl og der hersker mangel og hungersnød. Disse ting sætter gang i, eller skynder på socio-økonomiske kriser, inklusiv folkevandringer. Historisk set begyndte den klimaforandring der gik forud for Bronzealder-civilisationens kollaps med "global opvarmning". Ja, global opvarmning er virkelig, men det er menneskeligt-skabt global opvarmning ikke. Og global opvarmning går forud for global afkøling. Det er hvad der skete dengang.

Selvfølgelig har der været tørker og oversvømmelser op igennem historien, og en vækst af disse elementer er i sig selv ikke nok til at ødelægge en civilisation. Dog vil jeg gerne minde læseren på den "Hemmelige Pentagon Rapport" der blev udgivet nogle år tilbage, som advarede om at truslen om klimaforandringer var langt større end terrorisme, og at England vil være "Sibirien" om 20 år. Dette var tilbage i 2004. Elleve år er gået og alt den globale elite har gjort er at fortsætte deres krig på terror. Men måske tænker de at terrortruslen er en smart måde at tiltuske sig kontrollen, så de hen imod enden, når anarkiet begynder på grund af mangel på mad og vand-beholdning, kan bestemme hvem der kan spise og hvem der ikke kan.

Det minder mig om Bob Altemeyers "Globale Skift Spil". Her er en hurtig gennemgang af spillets parametre:
I oktober 1994, udførte professor i psykologi ved Manitoba universitetet, Bob Altermeyr et eksperiment. Efter at have screent deltagere ved at bruge en personlighedstest forklædt som rundspørge, hvor han udvalgte 68 universitets-studerende der viste tegn på at være yderst 'autoritære efterfølgere' der skulle udføre en simulation af politisk styre og resource forvaltning, der kaldtes Spillet om Global Forandring. Idet her spil repræsenterede hver deltager 100 millioner mennesker i en ud af ni forskellige regioner af verdern. Spillet består af at lave beslutninger omkring forskellige sociale, økonomiske og miljømæssige sager. Hver spillers levedygtighed afgøres i tre faktorer: mad, sundhedsforvaltning og beskæftigelse. Taber man adgang til en faktor, får man et sort armbånd. Får man tre sorte armbånd så dør alle de mennesker man repræsenterer. En global miljøkrise opstår på et tilfældigt afgjort tidspunkt under spillet, der tester spillernes evner i at kunne reagere på en global nødsituation.

Spillet involverer også regionale ledere, der kaldes "Eliter", der kontrollerer deres region's bankkonto, som de kan bruge til at købe fabrikker, hospitaler, hære og så videre. De er tilladt at rejse over hele verden og lave handler med andre Eliter, og at erklære krig hvis de kan skaffe nok støtte fra deres regionale fæller. Succes i krig betyder øget territorie og aktiver. Eliter kan også på hemmelig vis stikke regionens penge i egen lomme. (Eliterne er uden de andre spilleres medvidende også i konkurrence om præmien om Verdens Rigeste Person.)

Spillet om Global Forandring blev oprindeligt designet til at uddanne elever i forskellige udfordringer som den moderne verden står over for, inklusiv: befolkningsvækst, hungersnød, klimaforandringer, internationale relationer, krig og resource distrubition. Men den dag i 1994, brugte Bob Altermeyer spillet til et andet formål: at se hvad der ville ske med en verden der udelukkende er beboes af højrefløjs autoritære.
Du kan finde ud af hvad der skete, ved at læse resten af artiklen her. Her er Altemeyer's afhandling om spillet: What Happens When Authoritarians Inherit the Earth? A Simulation. Læs den og så kan vi tale om det.

OK, har du læst den? Lagde du mærke til hvad der skete i spillet når individer med autoritære personlighedstræk er ved magten? Det er den retning vi har nu og alt går slag i slag i følge spil-modellen. Spørg ikke hvorfor disse kvajpander ikke kan se at de har sat en katastrofal retning og tager alle med sig i sin færd; ; læs mere om psykopati og se de hvorfor.

earthquake chart
© bcclimate.com
Dette leder os til det andet element i bronzealder-civilisationens kollaps: oprør, krige og sammenbrud i handelen på grund af dette. Opstand skyldes ofte hungersnød eller andre problemer i kølvandet på naturkatastrofer. Og vi har helt klart set et opsving i den slags ting de sidste elleve år. Der var en "jordskælvsstorm" der begyndte i den anden halvdel af det 13. århundrede før kristus, der fortsatte ca. 50 år. Dette er en proces hvori brudlinjer begynder at 'gå op i limningen', og i årevis udløser adskillige ødelæggende jordskælv, indtil trykket hen ad brudlinjen er blevet frigjort. Vi har haft adskillige tegn på at vi lever i netop sådan en periode.

Så vi har haft hungersnød som produkt af klimaforandring og geologiske problemer over hele kloden, der har ledt til social uro der dannes som damp i en uventileret trykkoger. Man kunne spørge, i fornuftens navn, hvorfor gør den globale elite ikke noget ved disse problemer, istedet for at forværre dem ved at sønderbombe alskens regioner rundt om på planeten, der kun hjælper til med at øge uroen? Kan de ikke se hvad det leder til? Som Putin formulerede det, "Ser I hvad I har gjort?" Som jeg antydede tidligere, nej, de ser ikke hvad de har gjort og de kan ikke se hvad de har gjort; de er stadigvæk overbevist om at de ved at fastlåse alt, kan sikre dem i at de bliver dem der bestemmer hvem der får mad og hver der ikke gør, i de kommende "prøvelser". Og de har åbenbart læst på historien og tænker at de spiller spillet, så de uundgåelige opstande forbliver aldeles under deres kontrol. Historisk set, siden oldtiden, ville folket gøre oprør mod deres elite, og der ville rulle hoveder - se bare den Franske Revolution for et nyligt eksempel. Men selv med det, gjorde det ingen synderlig forskel: mød den nye boss, den samme som den gamle boss.

Billede
I mange år blev bronzealder-civilisationens kollaps tilskrevet invasionen af "Havfolket", dog er denne ide's popularitet dalende, da der simpelthen ikke er nogen egentlige beviser for sådanne horder der brændte og ødelagde alt, for så at forsvinde fuldstændigt sporløst. Jeg tænker, hvis du marcherer hen over landene på grund af svære omstændigheder i ens eget land, hvorfor skulle man nedbrænde en andens by, når man bare kunne blive af med dem og overtage? Og underligt nok, hvorfor plyndrede disse horder steder hvor de havde det lige så hårdt? Det giver ikke særligt god mening. Dog vil der i tider med nød og uro ske en god del drab og plyndring, som vi er det idag.

LIge nu har vi naturkatastrofer - jordskælv, tsunamier, vulkaner, klimaforandring - oprør og krige. Men selvom menneskeheden har haft med alle disse ting og gøre, igen og igen op igennem historien; leder de ikke altid - ikke engang ofte - til den totale ødelæggelse af en civilisation der trives. Så hvorfor endte Bronzealder-civilisationen med bugen i vejret?

Colin Renfrew diskuterer det i vendinger af "system kollaps". Sommerfugleeffekten, hvor et lille flap hen ad vejen kan resultere i en orkan. Han fremsætter de generelle træk til sådant et kollaps: 1) kollapset af den centrale administrative organisation; 2) bortfaldelse af den traditionelle elitære klasse, 3) et kollaps af den centrale økonomi, og 4) et bosættelses skift og et fald i befolkningstallet.

Hvis vi tager punkt 1 og 2, tror jeg at lederskabet ikke længere ledte for massernes skyld. Den traditionelle elitære klasse - der var blevet givet en stilling for at tjene folket og fungere på deres vegne - var blevet erstattet af patologiske individer, præcis som vi ser er sket i vores egen tid. Mario Liverani, fra Rom's Universitet, lægger skylden på magtens koncentration, hvilket muligvis er i den rigtige retning, men jeg er stadigvæk ikke overbevist om dette var nok til at vælte en hel civilisation og give udslag i en 300 års slags mørk middelalder. alt i alt synes det kun at give mening hvis et eksternt element agerede som "game changer" for systemet, der ellers ville have været i stand til at hamle op med forskellige variationer af overnfor nævnte elementer. De to elementer der synes at være de mest sandsynlige skurke er, selvølgelig, kosmisk affødte katastrofer: adskillige Tunguska-lignende hændelser, nogle af dem mindre, nogle større, og epidemier. Det studium jeg læser for tiden inkluderer ingen af disse elementer i sin kalkule, og ender derfor noget lamt ud med "multiplikator effekter": Svigtet af en del af systemet, der bærer en domino-effekt, hvilket fører til svigt i næste del af systemet.

nato leaders
© Leon Neal/AFPSpillet om det Globale Skift
I al fald synes vi helt klart at være på vej igennem en en periode meget lig den der herskede i slutningen af Bronzealderen, og sammenligningerne giver mig ikke meget håb. Faktisk er vores egen civilisation langt mere sårbar og dets folk langt værre stillet når det kommer til at kunne klare sig. Vi har autoritære individer og psykopater i magtpositioner der spiller det Globale Skift Spil, Direkte, og vendepunktet hvor bønderne går frem med høtyve og fakler er ikke nået endnu. I mellemtiden synes disse globale eliter at tænke at den øgede kontrol over befolkningen vil forhindre oprøret som de frygter, uden at indse at de kun accelerer væksten i frustrationer og sandsynligheden for en større og mere vidtstrakt voldsomhed når den afløser først bliver trukket. Jeg ved ikke hvad det vil være eller hvor det vil ske, men lige så sikkert som solopgangen imorgen, er det på vej. Det kom i 1177 før kristus, og det kom igen i Rom, mellem 410 og 540 AD, efter samme mønster. Der var mini-cyckler hen ad vejen, men disse tror jeg var de to største i de sidste 5000 år: civilisations-sluttere efterfulgt af mørke tidsaldre.

Vil der være bombardament af komet eller asteroide fragmenter i vores nære fremtid? Jeg ved det ikke. Det ser ud til at være højst muligt, hele vejen op til sandsynligt. Vil der være masse-epidemier der dræber mere end 70% eller mere, af befolkningen? Der er højst muligt, selv sandsynligt; historien gentager sig, og dette er et af elementerne der gentager sig med skræmmende regelmæssighed. Selv hvis ingen af disse to elementer kommer i spil, bare det at følge den nuværende løbebane leder os til et massivt systemkollaps, og det betyder massedød.

Når folk overvejer disse ting - hvis man antager at de kan overtales til at gøre det for deres eget forsvars skyld - har de det selvsagt med at tænke at det vil ske med andre, et andet sted. Det er tankeprocessen bag de det egentlig sker for. De der tænker "det kunne ske, og det kunne ske for mig...jeg er nød til at være parat..", er de der har en chance.
I menneskenes liv er flod og ebbe; benyttes floden, fører det til lykke; forsømmes den, står hele livets fart på grund i usselhed. Nu flyder vi på højvand, og vi må benytte strømmen, mens den er med; hvis ikke, taber vi vor hele vinding.
~ William Shakespeare, Julius Caesar