De politiske institutioner i Washington og Europe er i chok over Donald Trump's amerkanske præsidentvalgsejr. Europa forbereder sig nu hvor afstemninger hænger over adskillige medlemslande.

Tyskland og Frankrig kunne blive de næste store choks. Hvis deres pro-EU regeringer skulle falde, så er den europæiske blok som vi kender den færdig.

Tiden med folkelig opstand er over os. Utilfredse og trodsige, masserne af borgere har fået nok af ikke lydhøre urepræsentative regeringer, på begge sider af Atlanten som kun lader til at tjene et uvalgt oligarki.

Først havde vi Brexit afstemningen til at forlade den europæiske Uniono tidlgere på året. Nu har vi valget af den "anti-politiker" forretnings rigmand Donald Trump som vil blive den 45. præsident for USA uden nogen tidligere erfaring i folkevalgt embede.

Storbritanniens Daily Express kaldte hans valg denne uge en "Trump Tsunami" - en monumental bølge som nu er på vej over Atlanten til de europæiske kyster. "EU forbereder sig på 'revolution' blandt afstemninger i Østrig, Frankrig og Tyskland," rapporterer the Express.

Trump antydede at han måske ikke ville akceptere valgresultaterne hvis Clinton vandt. Hillary og hendes tilhængere i regeringen, medierne og offenligheden kaldte dette "gruopvækkende" - en forbløffende forkastelse af Amerikas historiske demokratiske praksis. Nu, i en gentagelse af anti-Bush protesterne i 2001, nægter Clinton tilhængerne at akceptere resultaterne. Ikke blot det, men i det mindste nogle af Hillarys tilhængere har vist sig at være præcist det som de beskyldte Trumps tilhængere for at være: voldelige og hadefyldte blinde tilhængere. Som Durans Alex Christoforou beskriver det, "For liberale og progressive, er kærlighed og fred kun akceptabelt hvis det falder på linje med deres definition af dette."

Først var der kald til likvideringen af Trump på Twitter. Chokerende, så kaldte en freelance journalist for Storbritanniens Guardian og New York Times, Monisha Rajesh, endog for mordet af den nyvalgte Præsident Trump i en tweet til journalist Mark C. O'Flaherty, som skriver for the Financial Times, Sunday Times, iblandt andre propaganda medie publikationer. O'Flaherty svarede "haaaa - det er det eneste som vi har talt om i den sidste times tid." Rajesh slettede hurtigt tweetet og sin konto, men ikke før at det var set og fanget af andre Twitter brugere.

Det faktum at Donald Trump blev valgt til at blive præsident for USA er stort set ikke relevant. Hvad der er relevant er de tilstande som gjorde det muligt for ham at blive valgt til præsident for USA.

Så hvad fik amerikanerne til at vælge enten Trump eller Hillary i denne uges amerikanske præsidentvalg? Spørg Mainstream medierne eller en hvilken som helst tilhænger af Clinton, og de vil sikkert fortælle dig at det var spørgsmål såsom liberale værdier og social retfærdighed. De vil også fortælle dig at Trumps tilhængere primært var motiveret af racisme, sexisme, og had. I virkeligheden så var Trumps tilhængere ligeså bekymrede over social uretfærdighed. Faktisk, så er dette emnet bag de fleste afstemninger i verden i vores tid. Og ironisk nok, så var Trumps vælgere formentligt mere bekymrede om social retfærdighed end de liberale som stemte for Hillary fordi den sociale retfærdighed som drev millioner til at stemme på Trump er ganske anderledes end den 'sociale retfærdighed' som bekymrede Hillarys tilhængere.

Her er vi nød til at skelne mellem arbejderklassen af 'rednecks' i USA, og nogle af dem i en mere social opadgående mobil financiel position. De fleste af dem som stemte for Trump var the 'rednecks' og de gjorde det fordi de havde mærket de negative virkninger af 8 år af Obama regeringens 'liberal' økonomiske og udenrigspolitikker som har fortsat uforandret siden årene under den 'Konservative' Bush (du vil måske undre dig over hvorfor det er sådan og hvordan det fungerer - hint: præsidenten er ikke den 'som beslutter', langt fra). Disse politikker faldt sammen med 'krakket' i 2008 og bankpakkerne (bailouts) som så millioner af amerikanske hjem blive taget tilbage og mange traditionelle jobs i fremstillingsindustrien gik tabt, begge ramte forholdsmæssigt hårdt de fattige.

Det var præcist denne marginalisering af de svageste i samfundet som stod bag Brexit valgresultatet i Storbritannien tidligere i år. Både det bristiske folks stemme til at forlade EU og det amerikanske folks stemme for Trump var ikke primært stemmer for racisme eller xenofobi men stemmer imod en neoliberal status quo under hvilken de fattige så deres levestandarder falde yderligere og alle så en stigning af krig og død i udlandet.

For at understrege den tværpolitiske karakter af disse proteststemmer; i USA var det den nominelle 'venstreorienterede' regeringskandidat som blev forkastet mens proteststemmerne i Storbritannien skete under den nominelle 'højreorienterede' konservative regering. Pointen er; den angivelige 'venstre/højre' politiske paradigme i vestlige demokratier eksisterer ikke længere. Den er blevet erstattet med en kombination af neoliberalisme og neokonservatisme, to smarte ord som beskriver ideologier som til sammen danner 'elite' projektet for transnational globalisering og dominans af verdens resourcer af korporationer og deres politiske venner gennem 'projektionen' af USAs militærmagt rundt om i verden.

Så mens mainstream medierne, i det store hele støttende Hillary, som den etabliserede elites kandidat, brugt de sidste 12 måneder på at fremføre det synspunkt at Trumps tilhængere var 'yderst beklagelige' og at Trump selv var en rasende racist, sexist, xenophob, løgner, svindler, og narcissist, så var dette en stor løgn som skjulte den sandhed at de fleste af Trumps tilhængere var motiveret af et desperat ønske om bedre jobs, bedre løn, bedre sundhedspleje (eller nogen sundhedspleje overhovedet), etc. Med andre ord, reel social retfærdighed.

Da Trump blev tilbudt til disse marginaliserede og krigstrætte folk som det eneste alternativ til Hillary, så tog de tilbuddet uden megen videre tanke. Yderligere, baseret på opdukkende data fra afstemningerne, så lader det til at det ikke kun var de fattige som forkastede Hillary og det som hun står for, men 54% af hvide mænd med afsluttede universitetsuddannelse stemte for Trump. Når tallene er brudt ned efter indtægter, så mens 52% af vælgere med en indtægt på mindre end $50,000 om året stemte for Clinton, og 41% for Trump, så af de 64% of Amerikanske vælgere som tjener mere end $50,000 om året, 49% valgte Trump, og 47% Clinton. Så langt fra at kernemotivationen for vælgerne ved dette valg var et af 'enhver anden end Trump', så kan det have været tættere på 'enhver anden end Hillary'.

Mens Baltimore brænder, så har byen vist sig selv som værende endnu en iscenesættelse i en lang række af begivenheder involverende "voldelige protester", optøjer, og racistisk vold som følge af en begivenhed, som involverede politibrutalitet, reel eller på anden måde.

Selvom de spørgsmål som har tændt gnisten til disse protester var fuldstændig legitime, så har offentlige institutioner, fonde, organisationer og NGOs med det samme være på stedet for at dreje protesterne hen mod racistisk ladede tantrums og ofte voldelige optøjer.

Med et omhyggeligt orkestreret netværk som var istand til at organisere et stort antal af individer med et øjebliks varsel, og en parallel medie kampagne som behændigt viste vold og optøjer, men som ignorerede fredelige aktioner eller tilpassede - dirigerede voldelige aktioner, så var disse organisationer istand til at dreje hvad der kunne og burde have været en national bevægelse, ind til at være en racistisk-orienteret hadfyldt display af uhæmmet destruktion.

Med Wikileaks frigørelse af emails tilhørende John Podesta, meget lidt er kendt i det amerkanske samfund om Podesta selv. Mens han holder en lav profil, så er John Podesta faktisk betragtet som en af Washington's store magtpersoner, og en af de mest magtfulde corporate lobbypersoner i verden.

I denne episode af The Empire Files, kigger Abby Martin på John Podesta's politiske fremkomst, hans omfattende netværk af corporate forbindelser og hans tænketank "Center for American Progress." Find ud af hvorfor Podestas og Clintons er en match lavet i den regerende himmel.

Siden begyndelsen af sin præsidentkampagne, er Trump blevet tilsvinet af det nationale sikkerhedsapparat, skældt ud for at være uegnet til at lede, farlig, inkompetent og uviden. Disse kritikker blev vævet sammen i et brev fra den 8. august, underskrevet af 50 tidligere nationale sikkerhedsofficerer, der fordømmer muligheden af Trump som præsident. Hans nationale sikkerhedsteam blev også alvorligt latterliggjort af medieapparatet i New Republics "Trumps hofnarrer", som "en slyngels galleri af kasteløse, opportunister, forhenværende og nogen som aldrig har været, konspirationstilhængere, og vanvittige," til "Hvem?" som udtrykt i artiklen "Top eksperter står uforstående overfor Donald Trumps rådgivere" i New York Times. Trump svarede i et brev ved at udtale, at disse er de samme mennesker, som bragte os to årtiers krig - og hans rådgiver Sam Clovis bemærkede hånligt, at det nationale sikkerhedsteam er sammensat af mennesker, som "arbejder for et levebrød".

Lægger vi disse nedsættende udtalelser til side, er Trumps mest alvorlige nationale sikkerhedsfejltrin, (faux pas), hans udfordring af det Russofobiske paradigme, som har domineret USA's udenrigspolitik siden anden verdenskrig og etableringen af den Nationale Sikkerhedslov i 1947. Trumps udfordring forstørres yderligere af hans hybris ved endog at bringe spørgsmålet om NATO op - og hans overvejelser om at ende den syv årtier lange amerikanske besættelse af Europa ("Vi har ikke råd til det"). Sådanne perspektiver står i skærende kontrast til hele historien bag USA's nationale sikkerhedsapparat, som siden grundlæggelsen af det nationale sikkerhedsråd (NSC se: 1, 2) har søgt at begrænse sine tidligere allierede (Rusland og Kina) og opretholde USA's overherredømme på det Europæiske kontinent.

Rapporter om den nye styrkelse af NATO styrker tæt ved Ruslands grænser viser "den aggressive karakter af organisationen," har Kremlin sagt, i kommentarer om de fornyligt annoncerede præparationer til at forebygge den påståede russiske trussel.

Den vestlige militær alliance var etableret "ikke til at skabe fred, men præcist til aggressive handlinger," sagde Kremlin talsmanden Dmitry Peskov, i mandags. Trods det faktum at den blok som modsatte sig NATO ikke længere eksisisterer, så er det umuligt at ændre alliancens "aggressive natur" grundet dets ideologiske og politiske fundering.

Din stemme er strategisk nytteløs og vil ikke svinge valget. Din stemme er strategisk nytteløs og beslutter intet om landets fremtid. Din stemme er nytteløs, da valget alligevel er manipuleret. Men som Larken Rose fra LarkenRose.com påminder os, hvad der virkelig betyder noget, er at det at stemme er umoralsk, legitimerende et system af autoritær kontrol der bemægtiger oligarkerne, som skabte systemet og kontrollerer dets resultat.

Hav en god valgdag!

Vi skrev for nyligt om den 'stribe af uhyrligheder' i Syrien som var tilskrevet Assads styrker, alt kommende fra en primær kilde: 'Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder' (SOHR), en 'oppositionsgruppe' som er kørt af en syrisk 'expat' bosiddende i Coventry, England. RT har siden forfulgt sporet af den flygtige 'Rami Abdulrahman' og hans fantastiske påstande om begivenheder i Syrien:


Fra det første øjeblik at Rusland lancerede luftangreb imod terror mål i Syrien den 30. september, er Abdulrahmans ord igen blevet gentaget som fakta på tværs af den vestlige presse, denne gang ydende den påstand at den første bølge af russiske luftangreb imod terror mål havde dræbt 36 civile. Abdulrahman's evner til at observere lader til at være så indsigtsfulde at han 'bekræftede' disse civile dødstal endog før at luftangrebene startede.

Langt fra at være "isoleret af det internationale samfund", som Obama påstod i byen New York i mandags, så ankom Putin idag i Paris for samtaler med Frankrigs præsident Hollande og Tyskland kansler Merkel - angiveligt for at diskutere de næste skridt mod freden i Ukraine, men Ruslands intervention i Syrien og det systemskifte i den globale magtbalance som det forkynder vil sikkert være på toppen af deres dagsorden.

'IS' (Islamisk Stat), har i mellemtiden reageret til luftangrebene ved at poste en twitter advarsel 'Death to Putin: We are coming #soon' med et billede af Kremlin i brand. Bemærk logoet øverst til venstre: endnu engang har vi den private amerikansk-israelske SITE efteretningsgruppe at takke for at 'tale på terroristernes vegne'...

Denne email fra Clintons innerkreds er blevet fremhævet på grund af dens formaning at "det er nødvendigt at Bernie jordes til pulp." Men rent faktisk, så kunne den sidste sætning være endnu mere betydningsfuld - "tillykke med Nevada."