Kommer sommeren 2020...
Før færdiggørelsen af denne fuldlængde dokumentarfiln, så vil vi frigive en række af vignetter. Den første i rækken viser den berømte videnskabskvinde, Judy Mikovits PHD.

I ugevis har talende hoveder fremmet den/de ansvarsfri vaccine(r), der vil redde verden - sådan erklærer Bill Gates og Tony Fauci - fra det Gates nu har døbt "Pandemi I." Mens Microsoft News promovere selv-lykønskningshistorier om Gates-fondens omorientering af dens prioriteringer til at vi pandemien sin ''totale opmærksomhed," Fauci - der optræder på diverse talkshows - lover at en vaccine vil være klar i januar 2021. For ikke at blive overhalet, har Det Hvide Hus nu afsløret "Operation Warp Speed" - en fælles farmaceutisk-regerings-militær indsats, der sigter mod "at indskrænke udviklingstiden for en vaccine væsentligt" - og præsident Trump lover én ved udgangen af ​​året.

Planet-dækkende COVID-19-vaccination - det åbenlyse mål, der får alle disse spillere til at savle i forventning - ignorerer en række ubestridelige hindringer. For det første er RNA-virussen, der er målrettet, SARS-CoV-2, allerede "muteret i mindst 30 forskellige genetiske varianter." Varianterne inkluderer 19 der aldrig er set før og "sjældne ændringer, som forskere aldrig havde forestillet sig, kunne ske." Viden om disse mutationer kan vise sig at være nyttig for klinikere, der ønsker at skræddersy deres COVID-19 behandlinger bedre, men spredningen af ​​mutationer gør chancerne for at udvikle en effektiv vaccine meget mere usikker.

Bekymre dig ikke, siger de enheder, der er finansieret af Gates (og også Pentagon). Forskere, der arbejder inden for det spirende felt for syntetisk biologi, er overbeviste om, at de kan "overgå" og overliste naturen ved hjælp af næste generations vaccineteknologier som genoverførsel og selvmonterende nanopartikler - sammen med invasiv ny vaccineudlevering og journalføringsmekanismer som smartphone-læsbare kvantepunkttatoveringer. Er det vigtigt, at de forskere, der har eksperimenteret med disse tilgange, aldrig har været i stand til at overvinde "grimme bivirkninger"? Åbenbart ikke. Hjulpet og opsøgt af den generøse Gates og militær finansiering fortsætter COVID-19-vaccineplanlægningen hastigt under høj fanfare.

Når det kommer til den såkaldte Corona-krise, ser det ud til, at alle taler om tal. Er ikke virussen ikke meget værre end influenza? I bekræftende fald, hvorfor havde vi ikke et lockdown i influenzasæsonen? Og selvom Covid-19 er værre - dræber nedlkuningsforanstaltningerne så faktisk ikke flere mennesker end selve virussen?

Selvom dette er gyldige og vigtige argumenter, arbejder de stadig ud fra en forenklet utilitaristisk forståelse af etik: det handler om at beregne det bedste resultat, tælle de døde, maksimere menneskehedens velvære ved at veje en ting (virussen) mod en anden (foranstaltningerne) . Tvisten handler kun om variablerne.

Men jeg tror, ​​at de fleste af os, der er kritiske til den aktuelle galskab, føler det i vores knogler, at der er noget dybt galt her, og det har ikke meget at gøre med tallene.

Antag, at denne virus virkelig var en dødbringende dræber, og at vi med rimelighed kunne forvente, at den dræber, lad os sige, 10% af befolkningen i hvert land. Ville du acceptere de nuværende foranstaltninger? Kan du synes det er okay, at staten fjerner din frihed og ansvar for at træffe de rigtige beslutninger i dit liv? Vil du besøge din ven i vanskeligheder, omfavne din far, gå i kirken eller sælge dine produkter og tjenester til dem, der stadig er villige til at købe dem?

Skal du i højere grad være i stand til at beslutte, om du vil tage risikoen for at besøge dine skrøbelige forældre, hvis du ikke har nogen symptomer for eksempel, fordi denne dybe pleje opvejer risikoen for at overføre virussen? Bør ikke de ældre selv beslutte, om de vil kæle deres børnebørn? Eller skal du ikke være den, der beslutter, om du skal møde nogle venner for at lave musik eller ej, den som afvejer mellem risikoen for at dø og det, der i det hele taget gør livet værd at leve?

Hvis dit svar er nej til nogen af ​​disse spørgsmål, er du i vanskeligheder. Fordi i nutidens verden ser det ud til, at vi mangler viden til at retfærdiggøre vores mavefornemelse af, at nogle ting bare aldrig bør forbydes, nogle friheder aldrig begrænses, og nogle ting aldrig dikteres af staten. Hvis vi siger, at vi vil gå i kirke eller omfavne vores forældre, eller besøge en ven, der har brug for os, og nogen svarer, at dette muligvis dræber folk, og helt sikkert, at undgå død er vigtigere end at kramme din far, hvad skal vi så sige? Det efterlader os målløse. Vi ser på en måde pointen, men så igen, på en måde gør vi ikke.

Og det er heller ikke nok at pege på forfatningen. Hvis vi ikke forstår, hvorfor der overhovedet er noget i forfatningen og ikke kan forsvare det, selv hvis det kun er over for os selv, hvorfor skulle nogen andre så gide at gøre det? Folk vil bare påpege, at det er vigtigere at redde liv end et lille retsligt argument.

Så lad os tage et skridt tilbage og skabe klarhed om et par ting ved vores filosofiske baggrund i vores vestlige forfatninger, og hvordan dette relaterer til Corona-foranstaltningerne.

Den 25. juni 1992 holdte Dr. D. Corydon Hammond fra University of Utah et foredrag på den fjerde årlige østlige regionale konference om misbrug og multiple personligheder på Radisson Plaza Hotel i Alexandria, Virginia. Det havde titlen "Hypnose i MPD: Rituel misbrug". I det beskrev han et mærkeligt sæt symptomer, som han og andre klinikere havde opdaget (ofte uafhængigt) hos patienter, hvilket tydede på et massivt, landsdækkende, velkoordineret program med systematisk misbrug og sindskontrol, som ofte var, skønt ikke altid, optrædte hos familiemedlemmer til personale ansat ved NASA, CIA og militæret. Ved hjælp af ideomotoriske reaktioner, der blev fremkaldt under hypnose, afslørede Dr. Hammond og hans kolleger lag af "programmer", der var blevet installeret i ofrene (ofte begyndt i spædbarnsalderen) via gentagen misbrug (der virkelig beløb sig til tortur), sansemangel, desorientering, hypnose, hallucinogener og andet lægemidler.

Der blev fundet mange forskellige lag af programmering, hver med et andet formål, f.eks. seksuelle, selvmordsprogrammer (dvs. "selvdestruktion"), ritual- og "psykisk mord"-programmer samt indbyggede nedlukningskoder, blandt andre. Ofre blev også programmeret med booby-fælder (kaldet "grøn bombe"), så hvis de nogensinde begyndte at komme sig, ville de blive sindssyg. I øvrigt ser antallet og hyppigheden af ​​enkeltpersoner, der "går af" og dræber uden grund, ud til at have været stigende i de senere år. Virginia Tech-pistolmand Seung Hui Cho i 2007; Vince Li, manden, der halshuggede en anden mand på en Greyhound-bus i Canada i 2008; Og Fort Hood-skyderen/skyderne fra 2009 er kun et par eksempler, der har lavet store overskrifter og viser indikationer på mulig sindsprogrammering.

Historien, som Hammond stykkede sammen i sin praksis, går som følger. I slutningen af ​​2. verdenskrig rekrutterede Allen Dulles og andre fra det amerikanske efterretningsfællesskab nazistiske videnskabsmænd og læger, der udførte sindskontrolundersøgelser i koncentrationslejre og bragte dem til De Forenede Stater, hvor de begyndte at gøre lignende forskning for militær efterretning i militærets hospitaler. En teenager, der er opdraget efter den hasidiske jødiske tradition og med baggrund i kabbalistisk mystik (temaer fra Kabbalah dukkede gentagne gange op i programmeringen). Han reddede sig selv ved at samarbejde og hjælpe med eksperimenterne i dødslejrene, og han blev også bragt til USA. Drengen amerikaniserede sit navn, opnåede en medicinsk grad, blev læge og fortsatte arbejdet, der i dag ser ud til at være i centrum for kultprogrammering. Patienter i hele landet kender ham under navnet "Greenbaum". Naturligvis er dette bare en historie. Hammond havde tilsyneladende ingen måder, hvorved kan kunne til at verificere, hvad han var i stand til at stykkee sammen fra ofrene.

©James M. Thresher - Twp

Seung Hui Cho i 1998 Stone Middle School årbog.

Project Paperclip, MKULTRA og Dr. Greenbaum, tre ting, du aldrig har hørt om, som måske har alt at gøre med det, der skete på Virginia Tech.

Virginia Tech

Der er nogle få punkter om den generelle timing af begivenhederne, som jeg mener skal gentages for klarhedens skyld, inden vi ser på mulige forklaringer.

Der var to skudepisoder, den første fandt sted kl. 7:15, og derefter begyndte den anden serie ca. 2 timer senere.

"Mange af vores venner bor i [West Ambler Johnston Hall], og vi hørte, at en pige blev skudt og dræbt i trappeoppgangen, og at det var omkring klokken, 7:15. En masse mennesker går til klasserne kl. 7.45, så alle snakkede bare om, hvordan de ikke kunne begribe, at de lod eleverne gå ud 7:45 for at gå til deres timer kl. 8, fordi nogen lige var blevet skudt Og dræbt 30 minutter forinden ..." - Hunter Wilson

Så åbenbart har vi to separate hændelser. Motiverne og skytten for den første er stadig ukendt. Indtil videre har der ikke været bevis for, at det var Cho Seung-Hui. Hvad der er tilgængeligt, er et par henvisninger til en asiatisk eller asiatisk mand, der er tilbageholdt af politiet og derefter løslat. Der er nogen omtale af at han var involveret i et romantisk forhold, men igen er denne info tvivlsom. Hvad du skal huske, er, at det faktum, at beretningerne er så fordrejede og forvirrende faktisk er et fingeraftryk for efterretningsvæsner og deres operationer.

©n/a

Den mosaiske udmærkelse - Psykopati i aktion."

Forleden kommenterede jeg på SOTT-bloggen om, at tingene var blevet temmelig varme for administrationen i løbet af de sidste par uger, hvad med anklagemyndighedens rensning og Bushs' 'fascistiske lovzar' - Gonzales - der var klar til at komme i søgelyset på en seriøs måde, og nu med Va. Tech. Massakre som genstand for de nyeste medieoverskrifter, er Gonzales dybest set uden for fare.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om den voksende bevægelse af impeachment, der formodes at nå en feberhøjde på Demokraternes Konfernce i San Diego i Californiens den 28. april. Det har også taget en tilbagelænet rolle.

Nothing is more sad than the death of an illusion. ~ Arthur Koestler

Our greatest illusion is to believe that we are what we think ourselves to be. ~ H.F. Amiel

If we only knew what Illusion is, we would then know the opposite: what Truth is. This Truth would liberate us from slavery. ~ Boris Mouravieff

Oplevelsen af ​​desillusionering er en, der er fælles for alle. Det er sikkert at sige, at ethvert menneske på et eller andet tidspunkt har oplevet at tro på noget, der ikke viste sig at være sandt. Det oprindelige chok, der kommer, når ens opfattelse af verden afsløres for at være i modstrid med de virkelige hårde fakta, kan variere alt fra mild skuffelse til en følelse af overvældende psykologisk traume.

Uanset graden af ​​bedrag, er erkendelsen af, at man har troet på en løgn, en smertefuld oplevelse, ikke kun psykologisk, men også fysisk. Som en slag mod maven kan det føles som om ens vejrtrækning er taget væk. Og fordi vores tro på verden er forbundet med andre trosretninger, der er fastgjort i vores hjerner, kan ødelæggelsen af ​​en tro ofte føre til en sammenbrud af mange andre.

Når en person konfronteres med kendsgerninger, der modsiger de nuværende trossystemer, har de et af to valg. Det første valg er at gå i benægtelsestilstand ved at afvise fakta som værende usande for så at fremføre deres valgte trossystem og fortsætte med at leve som før. Det andet valg er at acceptere de nye data og forsøge at rekonstruere et nyt internt paradigme eller kort over virkeligheden, der imødekommer den nye information, hvilket kan betyde at sætte spørgsmålstegn ved al anden tro, der er knyttet til den gamle model.

Det andet valg er vanskeligt og kræver en hel del styrke for at give slip på ens forudfattede ideer og acceptere de nye og faktuelle data. Det første valg er let, fordi det ikke kræver nogen indsats, smerte, tristhed eller omlægning af ens liv eller værdier. Det er også mere behageligt, og fordi mennesker generelt foretrækker komfort frem for smerter, er førstevalget ofte standardindstillingen.

Det nøjagtige øjeblik, hvor en person bliver opmærksom på fakta, der strider mod det, der menes at være sandt, oplever de, hvad psykologer kalder kognitiv dissonans; Det er den spændte, ubehagelige fornemmelse, at det, man ser, er så ude af synkronisering med det, man allerede mener er sandt, at sindet øjeblikkeligt afviser det, selv når fakta er rene og uomtvistelige.

Det er i det øjeblik, hvor man oplever kognitiv dissonans (du kan genkende det ved den spænding og ubehag, der udløser en refleksreaktion), at den afgørende kamp for sandheden over fiktion finder sted. Hvis en person kan samle bevidstheden og styrken i viljen til ikke at give efter og tage den behagelige rute ved straks at afvise fakta direkte og i stedet fastholde de modstridende oplysninger i deres sind, mens de bevidst oplever de negative følelser forbundet med kognitiv dissonans, kan den resulterende frigørelse være transformerende. Det må opleves for at man kan tro det!

Verden har nu været under Covid-19 lockdown for omkring to måneder, takket være vores angstskabende ledere, som har sammenlignet coronavirus pandemien, med en krigstidsituation, og tilsyneladende konkurrererer med hinanden for at se, hvem der kan underkaste deres befolkninger, til mest drakoniske foranstaltninger. De påstår, det er altsammen nødvendigt for at redde liv.

Upåagtet af, at som konsekvens af the Lockdown så er det sandsynligt at FLERE mennesker vil dø end der ellers ville have gjort på grund af en række problemer, ikke mindst nedlukningen af den primære sundhedspleje - og specielt i 'Covid-19 hotspots', som Storbritannien. Så en mærkelig "krig" er igang hvor folk er blevet tvunget til at sidde hjemme og glo på Netflix 24/7 og samtidig være skræmt til underkastelse af mediernes vildt overdrevne påstande af tvivlende-opnåede tilfælde/dødstal, og mens de ældre og de svageste betaler den højeste pris. Det lader til at når det kan retfærdiggøres med at "redde liv", så kan man slippe af sted med hvad som helst - såsom at dræbe en masse mennesker. Vi bør dog ikke være overraskede, for i løbet af de sidste 20 år har flere krige ledet af vestlige regeringer bogstaveligt talt dræbt mere end 1,5 millioner mennesker, værende begrundet med behovet for at 'redde mennesker'.

Ved slutningen af 2. verdenskrig kastede USA to atombomber over japanske byer - i Hiroshima og Nagasaki - dræbende omkring 200000 civile. Officielt var det også gjort "for at redde liv". Hvad end for umoralske forbrydelser imod menneskeheden som er begået, så er de rationaliserede som værende nødvendige for et større gode - selv når det indebærer at sprænge hundredtusinder af mennesker til atomer med masseødelæggelsesvåben.

Hvis folk kan blive overbevist om at tro at kaste atomvåben over Japan var gjort for at 'redde liv', hvis folk kan blive overbevist om invasion og besættelse af Irak og dræbende 1,5millioner irakere var for at 'redde dem', så er det ikke så stor en opgave at overbevise dem om at underkastelsen af en tredjedel af verdens befolkning til husarrest og med risiko for at ødelægge verdensøkonomien, vil også 'redde liv'.

Der er altid æventyr for børn og hårde sandheder for voksne. Æventyret er blevet fortalt for at få folk til at føle sig behagelige og sikre. Sandheden, derimod, er hvad den er - ikke noget som kan formes og miskonstrueres til at skabe 'skabe den rette følelese'. Voksne som forbliver som børn og tror på æventyr er farlige fordi de tager eller støtter handlinger som kan have meget alvorlige konsekvenser for demselv og samfundet som et hele.

April 2020 bragte os nogle kølige overraskelser fra recordstore snefald i dele af USA og Europa til kæmpehagl i Asien og Mellemøsten.
Et arktisk frontsystem tordnede hen over Canada, Midvesten og det nordøstlige og sydlige USA foranledigende strømafbrydelser i Manitoba og Maine, efterladende hundredtusinder uden strøm. Snerekorder blev brudt i Colorado (75cm), South Dakota (37cm), og Iowa (28cm).

Sne faldt også i Dushanbe, Tajikistan, for første gang i 26 år...om foråret!

Den globale fødevareproduktion er ikke blot blevet fostyrret af den økonomidræbende plandemi, kulde og frost har også ødelagt afgrøder på tværs af Europa og USA.

Hagl har også været ødelæggende på kloden i denne måned, dræbende 5 mennesker, ødelagt afgrøder og beskadiget 6000 hjem i Vietnam. Haglstorme efterlod også 4200 mennesker hjemløse i Tripura, Indien og dækkede jorden i dele af Saudi Arabien, Iran, og Kina... med efterfølgende oversvømmelser da det smeltede.

Alvorlige storne, hagl, tornadoer og kraftig blæst rev igennem dele af Midvesten og det sydlige USA førende til skader på mange hjem, specielt i Indiana og Arkansas.

Mens alt denne nedbør faldt på tværs af verden, så står Tjekkiet overfor den værste tørke i 500 år.

Alt dette og mere i denne måneds SOTT resumé af Jordomvæltninger:

Der kommer et punkt i introduktionen af hver ny officiel fortælling, hvor folk ikke længere husker, hvordan den startede.

Eller rettere, de husker, hvordan det startede, men ikke den propaganda, der startede det.

Eller rettere, de husker alt det (eller er i stand til, hvis man presser dem lidt), men det gør ingen forskel længere, fordi den officielle fortælling har fortrængt virkeligheden.

Du vil huske dette punkt fra krigen mod Terror og især besættelsen af Irak. I sidste halvdel af 2004 havde de fleste vesterlændinge fuldstændig glemt den propaganda, der startede invasionen, og betragtede således den irakiske modstand som "terrorister", selv om USA havde invaderet og besat deres land uden nogen som helst legitim grund.

På det tidspunkt var det helt klart, at der ikke var nogen "masseødelæggelsesvåben", og at USA havde invaderet en nation, der ikke havde angrebet det, og ikke udgjorde nogen trussel mod det, og således førte en angrebskrig efter bogen.

Disse kendsgerninger havde ingen betydning, ikke blot en smule. På det tidspunkt var vesterlændinge helt opslugt af den officielle fortælling om krigen mod Terror, som havde fortrængt den objektive virkelighed. Flokmentalitet havde overtaget. Det er svært at beskrive, hvordan det fungerer. det er en tilstand af funktionel dissociation. Det var ikke, fordi folk ikke kendte fakta, eller at de ikke forstod fakta.