Kræftens Bekæmpelses enorme økonomiske vækst og gennemslagskraft er blevet et sundhedspolitisk problem, der rammer andre patientgrupper.
Sådan lyder vurderingen samstemmende fra Lægeforeningen og to sundhedsøkonomer.
Altinget bragte forleden en opgørelse over indtægterne hos to af største patientforeninger i Danmark.
Opgørelsen viste, at de medlemsmæssigt to største patientforeninger, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, har haft en indtægtsstigning på henholdsvis 49 og 64 procent fra 2007 til 2013. Det er markant højere end den gennemsnitlige vækst for patientforeningerne, som ligger på 30 procent.
Med en årlig indtægt på næsten 700 millioner kroner når ingen af de andre patientforeninger op på siden af Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse får, trods de store indtægter, alligevel offentlig støtte. Ud over otte millioner til konkrete patientstøtteopgaver får Kræftens Bekæmpelse omkring 17 millioner årligt i offentlig støtte via tipsmidlerne ligesom en lang række andre foreninger lige fra patientforeninger til idrætsforeninger. 17 millioner er dog mere end mange patientforeningers samlede indtægt.
EL: Det bør undersøges nærmere
Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, undrer sig.
"Hvis Kræftens Bekæmpelse løser konkrete sundhedsopgaver for det offentlige, er det forståeligt. Men hvis det bare er driftsmidler, så synes jeg godt, at man kan overveje, om pengene kunne gives til andre patientforeninger, der har langt færre midler," siger Stine Brix.
Hun vil nu bede om svar fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) på, hvad de offentlige støttekroner til Kræftens Bekæmpelse bliver brugt til.
Spørger man to professorer i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen, så er Kræftens Bekæmpelses succes godt for kræftpatienterne, men skidt for mange andre patienter.
Skævheden er også udtalt, selv når man har taget højde for, at kræft er den sygdom, som slår flest danskere ihjel, vurderer de. Men resultatet er ifølge dem, at de politiske partier generelt konkurrerer om at afsætte flest mulige penge til kræftbehandling, også selv om andre patientgruppers behandlinger lige så godt kunne trænge til et løft.
Ekspert: Folk dør også af andet end kræft
Kjeld Møller Pedersen peger på, at befolkningens frygt for kræft er en af de oplagte årsager til Kræftens Bekæmpelses succes. Men han peger på, at Kræftens Bekæmpelse sammenlignet med alle andre patientforeninger har en kæmpe kapacitet til at lave forsknings- og lobbyarbejde til gavn for kræftpatienterne.
"De laver nogle gode og intelligente analyser, som politisk og mediemæssigt har stor slagkraft. Dermed drukner andre og lige så alvorlige patientgruppers problemer ofte," siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:
"Der er andre væsentlige dødelige sygdomme. Og så er der stribevis af sygdomme, hvor patienterne måske ikke direkte dør, men er invaliderede med store smerter," siger Kjeld Møller Pedersen, der som eksempel peger på de hundrede tusinder af KOL-patienter eller mange alvorligt ramte gigtpatienter.
Jakob Kjellberg er enig i, at Kræftens Bekæmpelse har en størrelse og vægt, hvor foreningen i høj grad kan være med til at svinge den sundhedspolitiske taktstok. Også han peger på deres forskningsmæssige og politiske muskler.
Landets øverste sundhedsfaglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, har en finanslovsbevilling på omring 230 millioner kroner, mens Kræftens Bekæmpelse har en årlig indtægt på lige under 700 millioner kroner.
"Det siger lidt om deres potentiale. De har mange dygtige medarbejdere, som laver gode analyser, og mange aktører vil gerne arbejde sammen med dem," siger Jakob Kjellberg.
Støttestop gør ikke udslaget
Han er enig med Kjeld Møller Pedersen i, at Kræftens Bekæmpelse fint kunne klare sig uden de offentlige penge.
"Men selv om man tager 10 til 20 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelse, så ændrer det ikke på den skævhed, der er," siger Jakob Kjellberg, der tilføjer:
"Grundlæggende så er det jo også svært at gøre noget ved, at danskerne meget hellere vil give penge til kræftpatienter i stedet for mennesker med KOL," siger Jakob Kjellberg. Han mener ikke, at Kræftens Bekæmpelse bør forsøge at fylde mindre.
Løsningen er nærmere, mener han, at politikerne bliver bedre til at holde overblikket over, hvor der mest er brug for penge i sundhedsvæsnet.
Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, finder det meget problematisk, at patientforeningerne har så forskellige økonomiske muligheder.
"Der er et skævt politisk fokus til fordel for kræftpatienterne. Kræftens Bekæmpelses mange midler gør, at de kan tilbyde kræftpatienterne en stribe ekstra støttemuligheder under og efter deres kræftbehandling," siger Mads Koch Hansen og fortsætter:
"Det er godt for kræftpatienterne, men jeg kan godt forstå, hvis andre patienter og pårørende er misundelige."
Kræftdirektør bekymret over ulighed
Konkret peger han på patienter med neurologiske lidelser som eksempler på patientgrupper, der mangler fokus og tilbud i sundhedsvæsnet set i forhold til lidelsernes alvor.
Kommentar: Se Den ketogene diæt - Et overblik for indsigt i bekæmpelse af neurologiske lidelse. Her er det dog mere den anden store industrielle lobby gigant, 'Hjerte foreningen', der med deres misinformation (i særdeleshed omkring kost og medikation), synes at søge sygdommens bevarelse.
Hos Kræftens Bekæmpelse er man først og fremmest glad for, at danskerne meget gerne vil støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde.
Men foreningens direktør, Leif Vestergaard Pedersen, er også bekymret over, at mange patientforeninger har svært ved at få indtægter til, at de kan drives professionelt. Eksempelvis med sekretariater, der kan sikre foreningen opmærksomhed, medlemmer og politisk bevågenhed.
"Mangler en forening penge og medlemmer, så kan de hurtigt blive afhængige af penge fra medicinal- eller medicoindustrien, hvilket er stærkt skadeligt for deres troværdighed og måske i sidste ende patienterne," siger Leif Vestergaard Pedersen.
"Mange kræftpatienter lider jo også af andre sygdomme. Dermed så bliver de også ramt, hvis der ikke er ordentligt politisk fokus på deres anden sygdom," siger Leif Vestergaard Pedersen.
Han peger som eksempel på det økonomiske efterslæb i psykiatrien.
Leif Vestergaard Pedersen mener dog ikke, at politikerne har for stort fokus på kræft. Han argumenterer for, at nogle kræft-initiativer direkte også gavner patienter med helt andre sygdomme.
"Lige nu er der fokus på, at patienter med mulige kræftsymptomer skal udredes hurtigere. En del patienter vil jo så få den besked om, at de ikke har kræft, men at de derimod har en anden sygdom," siger Leif Vestergaard Pedersen.
Vi har brug for andre indtjeningsmuligheder
Han understreger, at den anden diagnose kan være lige så slem som kræft.
"Men den hurtige udredning kan jo være med til at sikre, at den anden sygdom kan blive behandlet mere effektivt, fordi den hurtigere er blevet opdaget," siger Leif Vestergaard Pedersen.
I forhold til om Kræftens Bekæmpelse skal have tilskud via tipsmidlerne, når foreningen er Danmarks suverænt største patientforening, er han ikke afvisende over for et stop for økonomisk støtte. Dog på betingelse af, at foreningen får bedre mulighed for at tjene penge selv, og at samme regel i så fald vil gælde andre store foreninger.
"Men det må være en klar forudsætning, at vi får bedre muligheder for eksempelsvis at lave lotterier. Ellers betyder det, jo at vi må skære ned på kræftforskningen i Danmark," siger Leif Vestergaard Pedersen.
Kommentar: Kræftens bekæmpelse synes desværre at stå for kræftens bevarelse, med deres misvejledende forskning og vildledende propaganda mod rygning. De ser konsekvent den anden vej når ny viden bekræfter bange anelser om hvordan kræft egentlig opstår, såsom: trådløs teknologi og biprodukter fra industri og samfund. Der skænkes ikke en linje fra deres hånd til de forskere der vises at have fundet kræft behandlinger uden om farmakologisk/ medico industriens profitable teknologi.