Billede
I et lille hjørne af Østeuropa, hvor en lille nyklækket republik kæmper dag for dag med krigshandlinger og tvivlsomme våbenhviler, er det lykkedes den at gøre noget som er på høje tid at få gjort i den mest magtfulde nation på jorden - den har nemlig nationaliseret sine banker som har været ud af kontrol og gjort dem til gavn og gode for folket.

Selvom Donetsk Peoples Republik (DPR) ikke stod op imod en privat central bank som i USA og andre lande, på grund af det faktum at det er en løsrevet stat og en ny stat adskilt fra Kievs centralbank, så var DPR trods alt vært til adskillige store bankinstitutioner som ikke blot parasiterede folk i DPR og Ukraine, men som ej heller gjorde noget for at forbedre infrastrukturen på disse egne eller levestandarden for de folk som lever der.

Efter at være kommet ud af det stadie, hvor det blot bestod af forskellige militser og regerende kommitteer, så er DPR nu igang med at sammensætte en formel regering. Dets planer om at nationalisere banker som har parasiteret Ukraine i årevis har uden tvivl tiltrukket sig vreden fra ikke blot de oligarker som ejede bankerne men også det Anglo-Amerikanske bankkartel som reelt ejer USA og NATO-landene og som har været indstillet på at regere verden og gøre den underdanig til dets vilje.

Planerne om at nationalisere bankerne indenfor DPRs grænser har været bekendt siden Januar, 2015.

Nu i April 2015 er disse banker blevet nationaliseret og dets oligark ejere blevet kastreret i deres evne til at manipulere økonomien og den politiske phære, i det mindste i dette specikke tilfælde. Som Roger Annis skriver for Counterpunch, "Et begyndende banksystem er blevet etableret i de to republikker ved nationaliseringen af bankerne som tilhører milliardærerne, ikke mindst Privat Bank som er ejet af den højreorienterede oligark Igor Kolomoisky."

Det skal nævnes at Kolomoisky ikke blot er en af de rigeste mænd i Ukraine, men er en som har været en brændende tilhænger af Euro-maidan farverevolutionen mål såvel som den for tiden fascistiske nazi regering som opererer i Kiev med Vestlig støtte. Kolomoisky blev endog udnævnt som guvernør af Dnepropetrovsk af den fascistiske ukrainske regering.

Nu hvor de er blevet nationaliseret, så er det meningen at disse banker vil blive brugt til at investere i infrastruktur for befolkningen i DPR. Denne infrastruktur er forventet at blive brugt til veje, sanitering og andre offentlige arbejder men også med industriel infrastruktur og transport for øje. Hvis DPRs plan bevæger sig fremad på denne vis, så vil det være et pust af frisk luft og et eksempel for resten af verden, idet mindste hvad angår potentialet for fremskridt og udvikling ved brug af et nationaliseret banksystem i modsætning til kun en privat banksektor og ihvertfald til en privat centralbank som The Federal Reserve [i USA].

Man kan kun håbe at bank nationaliseringen i DPR vil overkomme sanktioner og embargoer og blive en ledestjerne for resten af verden.

En ting er dog sikkert - det vil blive en ledesdtjerne for den Anglo-Amerikanske krigsmaskine. Som det amerikanske militær har vist i dets involvering og sigte mod praktisk talt ethvert land som ikke havde en privat central bank, så er det klart hvorfor NATO og USA har optrappet deres forsøg på at ødelægge den nye republik før den får en chance for at slå rod. Det er ikke en fejltagelse at USA fornylig har øget deres støtte til Kiev regeringens forsøg på at overtage DPR. Faktisk så har der over de seneste måneder været en gradvis stigende politisk dækning for fascistiske styrkers forsøg på at ødelægge DPR, en øget misrepræsentering af våbenhvilebrud som værende "separatisternes" skyld, og en øget bevæbning og træning af de fascistiske styrker i Kievv.

Mens enorme oliereserver, olierørledninger, opium marker,[1] strategiske positionering, no-bid kontrakter for forsvarsindustrien og det militær-industrielle kompleks, mineralresourcer, og geopolitiske bekymringer alle har været kendte årsager for amerikanske militære æventyr i udlandet, så kan målet om total verdensdomination af det private bankkartel omfattende centralbanker, ikke overses.

Med DPRs seneste handling, så har den uden tvivl sat sig selv i sigtekornet af Anglo-amerikanerne og krigsmaskinen som har i sigte at ødelægge ethvert tegn på uafhængighed og brugen af regering og banksektoren til at være til gavn for folket. Vi kan kun ønske det bedste for DPR og samtidig forsøge at stoppe USA i at involvere sig i andres interne anliggender.

Uanset de økonomiske sanktioner mod DPR, så vil en nægtelse at fortsætte med at provokere DPRs største støtte være en klog ide.