I et blandt en serie af åbenlyse løgne som USA har fortalt for at retfærdiggøre attentatet på Soleimani, har Mike Pompeo sagt, at Soleimani blev dræbt, fordi han planlagde et "forestående angreb" på amerikanske borgere. Det er et nøje ordvalg. Pompeo henviser specifikt til Bethlehem Doktrinen om afværgende selvforsvar [Eng: Pre-Emptive Self Defence].

Udviklet af Daniel Bethlehem, den daværende lovrådgiver for Netanyahu's regering og senere Tony Blairs, siger Bethlehem Doktrinen, at stater har ret til "forebyggende selvforsvar" mod "forestående angreb". Det er noget som de fleste mennesker, de fleste internationale retseksperter og dommere ville acceptere, heunder jeg.

Hvad få mennesker og næsten ingen internationale jurister accepterer er nøglen til Bethlehem Doktrinen - at "forestående" - ordet som så omhyggeligt blev brugt at Pompeo - ikke behøver at have sin almindelige betydning af at enten "snart" eller "forestående". Et angreb kan ifølge Bethlehem Doktrinen vurderes "forestående" selv om man ikke har detaljer om, hvornår det vil finde sted. Så man kan dræbes af en drone eller et bombeangreb - og doktrinen var specielt udviklet til at retfærdiggøre sådanne angreb - fordi i kraft af "efterretningsoplysninger" er du i gang med et plot, når disse efterretningsoplysninger hverken siger hvad plottet er eller hvornår det måtte finde sted. Eller sat mere på spidsen, fordi det er efterretningsoplysninger må der have være et plot før, så det er rimeligt at dræbe dig i tilfælde, af at du gør det igen.

Jeg opfinder ikke Bethlehem Doktrinen. Det har i et årti været Israelske, Amerikanske og Britiske regeringer formelle retslige begrundelse for droneangreb og målrettedeangreb. Her er den formuleret i akademisk paper format offentliggjort af Bethlehem efter han forlod regeringstjenesten (den form i hvilken den er adopteret af de amerikanske, britiske og israelske regeringer er en klassificeret information).

Dagen efter at to amerikanske droner affyrede missiler som dræbte den iranske general Qassem Soleimani, gav Præsident Trump en pressekonfernce hvor han forklarede sin handling ved at sige: "Vi handlede sidste nat for at stoppe en krig. Vi tager ikke initiativ til at starte en krig."
Til hvilken krig henviste Trump?

USA krydsede billedligt talt Rubicon floden i denne uge. Og jeg taler ikke om den latterlige rigsretssag mod Præsident Trump for at gøre sit arbejde.

Jeg taler om vedtagelsen af NDAA (National Defense Authorisation Act 2019-2020, det amerikansk forsvarsbuget.) med dets punkter om at lave sanktioner fra helvede mod enhver, der er forbundet med færdiggørelsen af Nordstream 2 gasledningen. USA er nu åbent afvisende som en del af sin politik mod enhver allieret eller partner, som er beskæftiget med økonomiske aktiviteter, som det misbilliger.

Vi gør det hele tiden med lande, som vi anser for rivaler eller som har begået "misbrug af menneskerettighederne" eller overtrådt internationale love eller sociale normer.

Men her handler det om en enkel handelsaftale. Ja den har geopolitiske følgevirkningerm, men de er sekundære. Ingen vil blive skadet af Nordstream 2. Den virkelige skade er imod USA's evne til at kunne lægge politisk pres mod europæiske lande for at de går med i dets antirussiske sanktionspolitik.

Den populære socialistiske leder i Storbritanniens arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn kunne være på kanten atil at blive premierminister i Storbritannien. Og alene muligheden indgyder skræk hos de britiske efterretningsvæsner og den amerikanske regering.

Siden Corbyn blev valgt til at lede partiet Labour i 2015 i en stor valgsejer efter at have fremlagt et program, der byggede på en solid venstre og antikrigspolitik, har mediekoncernerne ført en uophørlig kampagne for at demonisere og delegitimere ham.

Med blot dage før Storbritanniens nationalvalg den 12 december, har britiske efterretningsvæsener og amerikanskstøttede organisationer eskaleret deres angreb på Corbyn, idet de har lånt taktikker fra USA's Russiagate hysteri og gjort sig store anstrengelser for at skildre ham — uden nogen evidens med indhold i — som en formodet marionetdukke for det foragtede Kreml.

En lækket email sidste nat indikerede på dramatisk vis, at FN's giftgas vagthund havde slagtet og censoreret en kritisk rapport om det påståede kemiske angreb i Syrien. Hvis underbygget vil afsløringerne være meget forlegende for Storbritannien, Frankrig og USA, som igangsatte et massivt militærangeb som gengældelse uden at vente på beviser for, at kemiske våben rent faktisk var blevet brugt.

Ubekræftede rapporter og videoer, der viste lig af voksne og børn i Douma, en forstad til Damaskus med fråde om munden, shokerede verden i april 2018 og ledte til et samlet vestligt angreb mod den påståede synder, Syrien, i hvilket mere end 100 missiler, herunder 7+0 Tomahawk krdysermissiler blev affyret.

Selvom rapporterne og filmene ikke kunne verificeres af uafhængige kilder, da den påståede hændelse fandt sted i en krigszone, der på daværende tidspunkt var under kontrollen af brutale militante islamister tog vestlige regeringer og mange vestlige medier dem for gode vare.

Præsident Donald Trump tweetede på daværende tidspunkt: "Mange døde, herunder kvinder og børn i et meningsløst KEMISK angreb i Syrien. Området for ugerningen er lukket ned og omringet af den Syriske hær, hvilket gør det fuldstædnigt utilgængeligt for den ydre verden. Præsident Putin og Iran er ansvarlige for at støtte Dyret Assad. Der bliver en stor pris at betale. Åbn området øjeblikkeligt for medicinsk hjælp og verificering. Endnu en humanitær katastrofe til ingen verdens nytte. SYGT!"

"Tallene fortsætter med at stige, ikke kun fordi mange krige fortsætter, men også fordi krige ikke slutter, når soldater kommer hjem."

Den såkaldte krig mod terror, begyndt af USA's regering i kølvandet på angrebet den 11 september, 2001 har kostet mindst 801.000 liv og USD 6,4 billioner ifølge to rapporter offentliggjort onsdag af Costs of War Project ved Brown University's Watson Institute for International and Public Affairs.

Europa ved, at Rusland ikke vil angribe dem og ikke længere vil betale Washington for beskyttelse, sage Vladimir Putin, der anmodede USA om at gentænke relationerne med kontinentets NATO allierede.

USA fortalte tidligere de europæiske nationer, at de beskyttede dem fra Sovjetunionen og at de skulle betale for det, sagde putin på scenen ved "Russia Calling" investeringsforum i Moskva. Men USSR kollapsede for næsten 30 år siden og USA's "tilnærmelse" fungerer ikke idag.

På trods af problemer "med Ukraine, spekulationerne om Krim og Donbass, forstår alle, at Rusland ikke vil angribe nogen," forklarede Præsidenten.

Dette er nonsens, fuldstændigt nonsens! "Ruslandstruslen" er opfundet af dem, som kun ønsker at tjene på det ved at udnytte deres rolle som fortrop for kampen mod Rusland... Det er indelysende for alle og fuldstændigt klart for lederne af de større europæiske nationer.

Rusland har haft held med en imponerende sikkerhedsaftale for at undgå eskalering af vold og krig i Syrien. Det er en win-win situation for fred, aftalt mellem Rusland og Tyrkiet. Uden tvivl er den en mest heldige, der får gavn af aftalen, USA's præsident Donald Trump.

Selvom om man ikke skulle tro det, når man lytter til Trumps trumpetblæsning angående den seneste våbenhvile udarbejdet af Rusland og Tyrkiet. Den amerikanske leder tilskrev al ære for denne fredsaftale som "et resultat skabt af os, De Forenede Stater... Ingen anden nation har gjort det.

I Trumps tomme ære, indregner han sit tvivlsomme poltiske skift tidligere på måneden, af mange anset som et skammeligt forrædderi mod kurderne, som var en forløber for Sochi memorandumet, der skabte en ny fredskorridor i det nordøstlige Syrien, der skal overses af Rusland, Tyrkiet og den Syriske stats styrker.

Det er ligesom én, der taber en kurv æg. Så kommer der en anden, og på én eller anden måde får han vendt rodet til en omelet, mens den oprindelige æggeknuser klapper sig selv på skulderen for at være mesterkok.

Den russisk-tyrkiske aftale etablerer en sikker zone langs den Tyrkiske grænse og der vil være fælles russisk-tyrkisk militærpatruljer
Forhandlingerne i Sochi var lange - over seks timer - spændte og hårde. To ledere i et lokale med deres oversættere og adskillige tyrkiske ministre nærved, hvis rådgivning var påkrævet. Det der var på spil var stort: en plan til omsider at pacificere det nordøstlige Syrien.

Pressekonference bagefter var lidt akavet - det begrænsede sig til almindeligheder. Men der er ingen tvivl om, at den russiske præsident Vladimir Putin og hans tyrkiske modpart Recep Tayyip Erdogan klarede det næsten umulige.

Den russisk-tyrkiske aftale etablerer en sikkehedszone langs den syrisk-tyrkiske grænse, noget Erdogan har kæmpet for siden 2014. Der vil være en fælles Russisk-Tyrkiske militærpatruljer. Den kyrdiske YPG (People's Protection Unit), del af de ommærkede, US-allierede Syrian Democratic Forces, vil blive nødt til at trække sig tilbage og endog opløse sig, specielt på strækningen mellem Tal Abyad og Ras al-Ayn, og de vil blive nødt til at opgive deres meget værdsatte byområder så som Kobani og Manbij. Den syriske hær vil komme tilbage i hele det nordvestlige område . Og Syriens territoriale integritet - bydende nødvendigt for Putin - vil blive opretholdt.

I tider med gennemgribende politisk korrekthed, med bøller som angriber dem som stiller spørgsmål ved den hellige liberale treenighed af diversitet, inklusivitet, og lighed,og med en medie som følger partilinjen og tilsviner afvigere, så er det let at se hvorfor flere og flere mennesker kalder den nuværende progressive gruppetænkning for "fascistisk". Men hvis du ser tilbage i historien som Jonah Goldberg gjorde i sin bog, Liberal Fascism, så vil du forstå at det på en måde mister noget væsentligt: nutidens venstrefløj bruger ikke blot fascistiske metoder. Nej, fascisme er og har altid været et progressivt venstreorienteret projekt. Hvad vi idag kalder for konservatisme har meget lidt at gøre med det - og er rent faktisk det stik modsatte deraf.


To understand this, we first need to realize that fascism is a revolutionary movement, in the tradition of the French Revolution. As Goldberg puts it,

...the French Revolution was the first totalitarian revolution, the mother of modern totalitarianism, and the spiritual model for the Italian Fascist, German Nazi, and Russian Communist revolutions. A nationalist-populist uprising, it was led and manipulated by an intellectual vanguard determined to replace Christianity with a political religion that glorified "the people," anointed the revolutionary vanguard as their priests, and abridged the rights of individuals.

Revolution isn't exactly a conservative talking point, now is it? Or consider an early program of Mussolini, "the father of fascism": some of the things these early fascists wanted included a lowering of the minimum voting age, the end of the draft, the repeal of titles of nobility, a minimum wage, building "rigidly secular" schools for the proletariat, a large progressive tax system... in other words, a classically leftist platform. Fascism was, in a sense, a Bolshevik revolution minus internationalism. Consequently, many American progressives at the time were full of praise for Mussolini. Hitler was similarly anti-capitalist and anti-conservative. Writes Goldberg:

The Nazis rose to power exploiting anticapitalist rhetoric they indisputably believed. Even if Hitler was the nihilistic cipher many portray him as, it is impossible to deny the sincerity of the Nazi rank and file who saw themselves as mounting a revolutionary assault on the forces of capitalism. Moreover, Nazism also emphasized many of the themes of later New Lefts in other places and times: the primacy of race, the rejection of rationalism, an emphasis on the organic and holistic- including environmentalism, health food, and exercise- and, most of all, the need to "transcend" notions of class.

Goldberg leaves no doubt that fascism - both Mussolini's classical fascism and Hitler's Nazism - but also communism as fascism's equally-evil-twin - is in essence collectivist, anti-capitalist, anti-religion (except that it can use religion sometimes to further its aims), wants to control everything in the name of welfare, progress and for the "good of the people", uses science as a sort of priestly class to provide justification for the leaders of "the movement", hates the individual and always seeks to advance the collective... yep, exactly the Orwellian nightmare we see today, mostly on the left.