Evolution er en fantastisk ting. Det består af en kæmpe mængde af mærkelige begivenheder som der er stort set ingen sandsynlighed for at kunne finde sted. Det er så utroligt at ingen ville tage det alvorligt hvis ikke for det faktum at EvolutionIsTrue™.

EvolutionIsTrue™ er en mekanisme som er evolveret over omkring 100-150 år. Engang var der en fyr som hed Charlie Darwin, og han forestillede sig at levende væsner evolverede fra hinanden, og han skrev en meget kedelig bog om det. Han ikke nogen ide om hvordan det kunne fungere, fordi videnskaben på den tid ikke var noget at skrive hjem om. Mange folk sagde at han var tabt forstanden, men andre tog ham alvorligt. Adskillige årtier senere, blev videnskaben noeget bedre og det blev åbenlyst at evolution ikke kkunne virke. Men der var nogle mennesker som holdt så meget af Charlies ide at istedet for på sikker måde at udskadeliggøre den, så besluttede de sig for at fremføre den endnu mere på trods af videnskaben. Det var grundlæggelsen af EvolutionIsTrue™.

Et af Darwins berømte citater er:

"Hvis det kunne demonstreres at et kompleks organ eksisterer som ikke på nogen måde kunne være blevet dannet ved talrige fortløbende små modifikationer, så ville min teori absolut kollapse."

Sådanne komplekse organer for ikke at nævne processer, eksisterer i talrige eksempler og de ødelægger fuldstændigt Darwins teori. Hans teori er så ødelagt som det kan være og dette har været åbenlyst i årtier. Dog nægter Darwinister at akceptere det fordi de er mere fokuseret på at fastholde deres ideologi og dogma end på fakta. For at kunne bevare dogmaen, så plejer de at ignorere ting som er ubelejligende for dem eller de misrepræsenterer fakta for således at kunne forklare dem væk.

En af de mange ting som viser umuligheden af at organismer evoluerer skridt for skridt er begrebet Ikke-Reducerbar Compleksitet [på engelsk: Irreducible Complexity (IC)]. Pointen i IC argumentet er at enhver del af et bestemt organ eller process er nødvendig for at hele organet eller processen fungerer. Hvis man fjerner en hvilken som helst del, så holder hele systemet op med at fungere. Det er ikke muligt for delene af et system at blive udvalgt skridt for skridt, når de fleste af disse skridt ikke producerer noget funktionelt system. Det ville være nødvendigt at adskillige dele eller alle af delene evoluerer sammen, hvilket er i modstrid med Darwin modellen.

Efter udgivelsen af Yale polyhistor David Gelernter's vidunderlige essay ved The Claremont Review of Books, "Giving Up Darwin," så ser vi nu , endnu engang to veje hvorpå Darwinister tager fat i emnet om intelligent design og skepticisme af Darwin. Begge er ganske tandløse.


This week we had Razib Khan's article at National Review, urging that ID proponents aka "evolution deniers" not be engaged, out of deference to evolution's sparkling contribution to Western civilization. This from a self-described geneticist (actually he's a PhD candidate) who himself engaged for years with the racists of the alt-right and whose name still appears on the homepage of a website featuring Holocaust deniers. Khan doesn't mention Gelernter, but he does repeatedly refer to Michael Behe and his (unnamed) recent book, Darwin Devolves. True to his own advice, Khan opts not to indicate what the book argues, much less to argue against it.

Now here's Jerry Coyne, an actual evolutionary biologist but a bit of a comic figure as well. Typical reasoning from Coyne, who like Khan is an atheist: "Seriously, if God wants us to accept Him, why can't he just come down to Earth and do a few irrefutable miracles that can be witnessed, photographed, and so on?" That was from a response to Stephen Meyer, author of Darwin's Doubt, whom Gelernter acknowledges as an important influence, along with David Berlinski and a book I edited, Debating Darwin's Doubt.

Er kreationismen sand? eller er darwinismen sandt? Og hvorfor behøver det at være den ene eller den anden? Det lader til, at det ikke er faldet mange ind, at de begge kunne være forkerte. Siden de begge, på trods af, hvad de måtte hævde, handler mere om ideologi end om videnskab, burde det ikke komme som en overraskelse, at videnskaben faktisk ikke støtter nogen af dem, eller i det mindste ikke i den form, som de præsenteres.

De fleste mennesker, som tror på kreationisme, gør det, fordi de blev opdraget som kristne, og de tror på Bibelen (oven i købet lidt for bogstaveligt). På den anden side lader der til at være tre hovedbegrundelser for, at folk tror på darwinismen: de er blevet undervist i det i skolen, de har kun en vag forståelse for den tilgrundliggende videnskab (eller mangel derpå, som vi vil se), og/eller de er overbeviste om, at kreationisme er nonsens, og de tror, at deres eneste andet alternativ er darwinisme. Der er imidlertid væsetlige problemer ved alle tre begrundelser.

For det første er den måde, som darwinisme bliver undervist på i skolen ekstremt besnærende og denne omstændighed ville kræve en artikel for sig selv, men jeg vil skitsere, hvad der er galt med darwinismen i almindelighed og med den måde, hvorpå den bliver præsenteret for os.

For det andet hindrer den vage forståelse af videnskaben og kendsgerningerne, der er relevante for evolution, dem i at se darwinismens talrige problemer. Den opfattelse, at organismerne udviklede sig trin for trin, er let at sluge, når du ikke har nogen klar ide om, hvilke trin, der præcist burde være, og hvordan præcist udviklingsmekanismen tænkes at fungere. Uden en klar ide om, hvordan cellen ser ud, hvad den indeholder, hvor kompleks den er, og hvordan den fungerer, og hvad DNA gør, efterlades man kun med hovedpunkter, som bekræfter, at det hele virkeligt fungerer, og at videnskaben har bevist det (og at kun uvidne mennesker stiller spørgsmål til det.) Du får sjældent mulighed for at høre, hvor spinkel denne videnskab faktisk er, og hvor usikre beviserne er, og hvor mange videnskabsmænd, der er uenige med mainstream-fortællingen. Anti-darwinistiske ideer er ofte helt bogstaveligt forbudt i skolerne, sædvanligvis med den falske påstand om at de ikke er videnskabelige. Sand videnskabelig tænkning er imidlertid yderst mangelfuld i darwinismen selv.

For det tredje, darwinisme og kreationisme er ikke dine eneste valgmuligheder. Dette er ikke et valg, hvor man skal vælge mellem to kandidater. Ligesom ved et valg mellem to præsidentkandidater, hvis du tillader dig selv at blive overbevist om, at det er dine eneste valgmuligheder, så har du allerede tabt. Antagelserne om, at enhver, som ikke er en darwinist, må være en kreationist, og at hvis man ikke er en kreationist, så må man være en darwinist, er falske.

Der er kreationisme, der er darwinisme og så er der sandheden. Denne sjældent bemærkede tredje mulighed er det, som jeg ønsker at fokusere på i denne artikel. Og for at finde sandheden, må vi prøve at identificere løgnene. Jeg vil ikke tale om kreationisme, fordi den er baseret på en fiktion og det handler om at få kendsgerningerne til at passe ind i en bogs fortælling. I øvrigt vil ingen mængde af beviser få kreationisterne til at flytte sig fra deres trosopfattelser. Min pointe er at vise mennesker, som passivt tror på, at darwinismen er sand, men aldrig har foretaget nogen alvorlig undersøglse for at bekræfte eller benægte denne, at darwinismen er behæftet med massive fejl og at identificere dem ikke behøver at lede os i retning mod kreationisme.

Mit grundlag for argumentet mod darwinisme er videnskab, specielt videnskabelige opdagelser fra de sidste få årtier. Darwinismen sidder fast i den første halvdel af det 20. århundrede. Der er intet behov for at påkalde gud for at påvise, at darwinistisk evolution ikke fungerer som beskrevet. At tro på darwinismens evne til at forklare evolution drejer sig ikke om, hvor meget du ved, men om hvor meget, du er villig til at ignorere.

Det burde også påpeges, at i almindelighed taler vi ofte om ting, for hvilke der ofte er ustilstrækkelige klare beviser og mange af beviserne, som vi har, kan fortolkes. Forskellige mennesker har forskellige fortolkninger af de samme kendsgerninger, meget påvirkede af deres egne verdensanskuelser og opfattelser. Nogle ting ved vi helt sikkert, men mange ting er meget mindre klare. I enhver evolutionsteori arbejder vi per definition med hændelser og processer, som foregik for længe siden, og vi kan studere nogle af dem alene ud fra spredte stumper evidens, som ikke omfatter den fuldstændige sammenhæng, der kræves for at forstå dem fuldt ud. I mange tilfælde, må vi ganske enkelt anerkende, at vi ikke ved noget, og at vores forskellige synspunkter bygger på teorier og spekulationer.

Jeg vil inddele denne artikel i tre hovedafsnit: hvad præcist er den Darwinistiske evolutionsproces, og hvordan antages den at virke, hvorfor den ikke gør og ikke kan gøre det, som den påstår den kan, og hvad det betyder for os.

Michael Behe, professor i biokemi ved Lehigh University, har holdt overbeviste darwinister vågne om natten i årevis. Hans bog fra 1996 Darwin's Black Box: The Biochemical Challenge to Evolution stillede spørgsmål, der havde været ignoreret længe: Hvis Darwins teori forklarer alting så godt, hvorfor har ingen vist, hvordan den arbejder på det fineste plan, indenfor biokemi? Hvis den ikke virker der, så virker den ingen steder. I dag har Behe udgivet en ny bog, baseret på ny videnskab, som endnu engang viser, at den ikke virker på det plan. Darwin Devolves: The New Science About DNA That Challenges Evolution vil lede til mange flere søvnløse nætter.

Den nye forskning han behandler i sin bog viser, at Darwins teori kan forklare nogle forandringer, men hurtig bryder sammen. DNA sekvensering har kun været tilgængelig i det seneste årti eller to. Dens resultater viser, at når organismer forandrer sig, gør de næsten altid ved at knække gener, ikke ved at lave nye. Så i almindelighed viser forskningen, at når en art udvikler sig, sker det gennem afvikling. Og denne afvikling forhindrer fremtidig udvikling.

Udvikling (ikke ledet) slår ting i stykker

Behe definerer sine begreber forsigtigt. Specielt ordet udvikling betyder mange forskellige ting. På et plan betyder det forandring over tid. Her er ingen uenighed. På et andet plan er det en teori om en fælles oprindelse, der siger, at alle organismer kom fra noget i retning af et forgrenet træ med en fælles rod. Men klassisk udviklingsteori hævder også, at denne fælles rod og alle livets tilpasninger skete gennem en ikke ledet proces: naturlig udvikling udvalgte blandt tilfældige variationer: Dette siger Behe strider klart mod kendsgerningerne.

Dette er den første af en serie af artikler, der svarer på den omfattende kritik af Darwin Devolves publiceret af Richard Lenski på hans blog Telliamed Revisited. Professor Lenski er måske den mest kvalificerede videnskabsmand i verden til at analysere argumenterne i bogen. Han er Hannah Distinguished Professor for mikrobebiologi [Eng: Microbial Ecology] ved Michigan State University, han er en MacArthur ("Genius Award") Fellow, og medlem af National Academy of Sciences. Han har hundredevis af publikationer bag sig og har også en stærk intereresse for videnskabens historie og filosofi. Hans eget laboratoriums arbejde med udviklingsteori er et centralt fokus i bogen. Jeg er taknemmelig over for Professor Lenski for at tage tid til at bedømme Darwin Devolves. Hans kommentarer vil tillade interesserede læsere hurtigt at vurdere den relative styrke af argumenterne vendt mod bogens tese.

Selv om det ikke var emnet for hans første post, vil jeg begynde med Lenskis diskussion af det eksempel hvormed jeg indleder bogen - isbjørnens genmateriale - fordi det illustrerer nogle princippper, som vil være nyttige, som vi skrider frem. For læsere, som ikke har tid til at læse indtil slutningen, er her et par konklusioner, de kan tage med hjem:

• Eksperimentel evidens taler stærkt for min konklusion (der bestrides uden god grund af Lenski og andre) at strækt selekterede mutationer i isbjørnegenerne fungerer ved at bryde eller svække ftidligere eksisterende funktioner.
• En "funktion" ved et protein er et molekylært træk eller en aktivitet på lavere niveau, så som at være et gear eller en kæde. Dette bør ikke forveksles med komplekse fænotypiske træk som "lavere cholesterol" eller "gør organismen lykkelig." At ignorere denne skelnen leder til megen forvirring.

Folk siger ofte at vores genmateriale er som et sprog. For exempel forklarer et nyligt offentliggjort videnskabeligt papir, at "genmateriale lader til at ligne naturlige sprogtekster, og at proteinområder kan behandles som analoger til ord."¹

Af den grund kan DNA bruges til at indkode meddelelser:

Hvis det blot handler om at indkode tekst, er én måde at omdanne hvert bogstav i alfabetet til bogstavskode med tre elementer. Ved at bruge tre baser som A, C og T fås 27 kombinationer - nok til det engelske alfabet plus et mellemrum - med en kode som for eksempel AAA=A, AAC=B, og så videre (1 i billedet nedenfor). Imidlertid ønsker forskere ofte at kode mere end blot tekst, så de fleste gængse metoder bruger i stedet at oversætte data til binære koder - sproget med énere og nuller, som bruges i elektronisk medier. Bruger man binær kode, kan de fire base i DNA teoretisk lagre up til to bits information for hvert nukleotid med en kode som for eksempel A=00, C=01 og så videre. - CATHERINE OFFORD, "INFOGRAPHIC: WRITING WITH DNA" AT THE SCIENTIST

I 2017 kodede en gruppe fra Harvard en video, et billede fra én af de ældste overlevende film med bevæglese, i en DNA prøve fra en bakterie:
Men på nogen måder er vores genmateriale langt mere kraftfuldt end ord. De er blot dele af en proces, som ytrer ikke blot ideer men levende væsner, heriblandt mennesker, som selv har ideer.

Det 19. århundrede så en bølge af teorier, som påstod, at de havde svarerne på alt: marxisme, psykoanalytisk teori, utilitarisme, zionisme, darwinisme og andre. Men hvad havde alle deres skabere til fælles ud over imponerende skæg? De synes alle at have haft en psykologisk udhulet og primitiv forståelse af den menneskelige natur, som denaturerede deres egne teorier og denaturerede tænkningen hos alle de, der blev påvirket af deres teorier.

I dag ser vi i Truth Perspective på nogle af disse teorier med særlig vægt på Darwin og med reference til uddrag af Andrew Lobaczewskis beskrivelser af den schizoid personalighedsforstyrrelse og skabelsen og spredningen af ideologier.

Varighed: 01:33:11

Download: OGG, MP3


Lyt med live, chat og ring ind til fremtidige shows på SOTT Radio Network!

Resumé

Årsagen til afslutningen af masseudslettelsen i Permtiden, den største udfordring livet på Jorden har været udsat for i geologisk historie. Den mest betydningsfulde markør for denne hændelse, er det negative δ13C skifte [ændring i koncentrationen af kulstof 13] og dens genkomst som noteret i de optagede i karbonater [karbonater indholder CO_3, hvor C er grundstoffet carbon/kulstof og O er oxygen/ilt] i havet, som varede mellem 2000 og 19000 år afhængig af lokaliteten og sedimenteringsraten. Det som ledte til denne hændelse, var siberiske vulkaner, deres udsendelse af drivhusgasser og den efterfølgende globale opvarmning. Målinger af gasserne indespærret i kalcitter fra brachiopoder ved slutningen af Permian og hele klipper, viser forskelle i de normale atmosfæriske ligvægtskoncentrationer i mængden af drivhusgasser i nutidens havvand og vandet fra slutningen af Permtiden.

Videnskabsfolk her opdaget en sammenhæng mellem historiske solminimum, vulkansk aktivitet, solpletter og klimaforandring.

Men når konceptet tages et skridt videre, så lader det til at kosmisk indflydelse faktisk kunne forårsage øget seismisk aktivitet forårsagende jordskælv og vulkanudbrud.