Regeringen fremlagde torsdag 19/2 tolv nye tiltag under overskriften "Et stærkt værn mod terror". Tiltagene bærer en prisseddel på i alt 971 mio. kr. frem til 2018. I grove træk følger tiltagene en række af de tendenser, som er kommet til udtryk i terrorbekæmpelsen siden 2001: Mere overvågning og mere politi- og efterretningsarbejde; mindre privatliv og mindre retssikkerhed.

Disse aspekter har en række eksperter allerede været i medierne for at stille kraftige spørgsmålstegn ved. Blandt andet er det blevet kritiseret, at regeringen lægger op til, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fremover kan overvåge mistænkte danskere i udlandet uden domstolskontrol. Retsstaten er under angreb, konkluderes det (endnu en gang).

Mest bemærkelsesværdigt ved regeringens udspil er dog, at der ikke gøres noget forsøg på at definere de trusler og problemer, som tiltagene hævder at ville adressere. Udspillet nævner stort set intet om terrorens eller terrorbevægelsernes internationale dimension. Der bemærkes kun indledningsvist, at krigen i Syrien og Irak (den nuværende) nu er blevet en "væsentlig faktor i trusselsbilledet". Sammen med en lille håndfuld skyderier/angreb i udlandet og brugen af "nye teknologiske kommunikationsformer" bruges dette som bevis på, at "Terrortruslen mod Danmark har ændret karakter", som der står med fed skrift på udspillets side 3.

26.03.2015 udgaven af South Fronts Ukrainske krisenyheder

1) OSCE monitors benægter rapporter at de kom under beskydning i Shirokino... men dækker de for Kievs styrker?

2) Porky (Poroshenko) mener at Kiev militsias nu hører til en af Europas 5 stærkeste hære

3) Russisk Konvoy med humitær hjælp for Donbass ankommer til landegrænsen

4) Oliepriserne skyder i vejret efter at Saudi Arabien angriber Yemen... bizart nok, så svækkes dollaren istedet for at stige med olien

Lobbyisterne er kendt for at tale op deres produkter og ingen har et større renome end dem som arbejder for det omstridte kemifirma Monsanto. Men hvad sker der når en journalist spørger en om han vil sates penge på det som han siger? Resultaterne bemærkelsesværdige.

Monsanto har fornyligt igen lavet store overskrifter da en rapport fra Verdens Sundhedsorganisation fandt ingrediensen glyphosate sandsynligvis udstillede mennesker for en temmelig stor risiko

Ifølge Des Moines Register:

Verdens Sundshedsorganisationens international agentur for kræftforskning (LARC) sagde en en rapport fredag at glyphosate var sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Agenturet sagde at kemikaliet som er brugt i mere end 750 produkter lavet af Monsanto og andre firmaer er blevet fundet i vand, luft, og madvarer under sprøjtning. Men Verdens Sundshedsorganisation sagde at brug af ukrudtsmidlet er ofte lavt i områder, hvor det meste af offentligheden ville være mest udsat for eksposition.

I USA lader Monsanto til at være indstillet på holde eksponeringen lav ,på trods af at de holder fast ved at det er harmløst. I andre lande, specielt i udviklingslandene med afslappet reguleringer,, er herbiciden brugt rundhåndet og helbredseffekter er begyndt at blive ekstremt alarmerende. En nylig undersøgelse fandt at antallet af kræfttilfælde var fordoblet over en kort periode, samtidig med at flysprøjtning og brugaf herbicider i industriel scala er røget til vejret. Indbyggerne i Sri Lanka har oplevet samme problemer. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rajarata University og California State University, så var der en forbindelse mellem glyphosate og en stærk stigning i nyre problemer og en række af andre sygdomme.

Efterfølgende er Monsanto gået i offensiven, udgivet pressemeddelelser og rejst en hær af velbetalte lobbyister i håbet om at komme historien til livs.

I et klip som er blevet frigivet i at komme i forkøbet for en opkommende franch dokumentarfilm om Monsanto, er en hyred PR mand fra Monsanto som argumenterer for at den aktive ingrediens i Roundup ukrudtsmiddel produkter er harmløs, blevet sat til kniven. Efter at have holdt den officielle linje at Roundup ikke har øget antallet af kræfttilfælde i områder hvor midlet er stærkt brugt, sværger sådan en lobbyist Dr. Patrick Moore, at Roundup er så sikkert at han kunne drikke det uden at der ville ske noget ved det. Dette førte til en fantastisk udveksling mellem intervieweren og en stadig mere febrilsk Moore:

"Du kan drikke en hel liter af det og det vil ikke skade dig."

"Vil du drikke noget? Vi har noget her."

"Det vil jeg faktisk være glad for."

Efter nogle få sekunder og måske fordi han realiserede at intervieweren var dødseriøs, så fik Moore en troskrise og trak i land.

"Nej, egenlig ikke", mumler han. "Men jeg ved at det ikke ville skade mig."

Intervieweren presser videre. "Hvis du siger [at det er sikert], så har jeg noget."

"Jeg er ikke dum," svarer Moore.

Ifølge Moore, så prøver folk hele tiden uden held at begå selvmord med hans produkter. (Ikke rigtig en super salgsslogan.) Og dog, hver gang Moore er tilbudt et glas af det harmløse kemikalie, så går der panik i Moore. Fornemmende at han er ved at miste kontrol med sin historie (og ligne en hykler) så bliver Moore vred og forlader interviewet med en afsluttende kommentar at intervieweren er en "galning".

Dette er Andrey Kondrashovs dokumentarfilm om Krims tilbagevenden til Rusland, som blev vist i Rusland den 15. Marts og som er klar med engelske undertekster. Det er et år siden at befolkningen på Krim tog til en folkeafstemning for at stemme om at vende tilbage til det russiske moderland og forlade det elendige Ukraine. De vestlige magter - ledet som sædvanligt af USA og Storbritannien - har været målrettet i at vise denne betydningsfulde og historiske begivenhed som værende et russisk imperialistisk overgreb, og at det var det som forårsagede den efterfølgende civilkrig mellem Kiev og frirevne regioner i det østllige Ukraine.

Som denne fremragende dokumentarfilm viser, så kunne den russiske regering se at den voldelige måde hvorpå Ukraines leder Janukovitj blev væltet af magten - med amerikanske fingeraftryk over det hele - ville betyde at kaos ville sprede sig over hele Ukraine og at den overvejende russiske befolkning på Krim ville blive hårdest ramt af neo-nazistiske bevæbnede grupper som terroriserede enhver som ifølge dem ikke var 'tilstrækkelig' loyale overfor det af USA valgte styre. Da Janukovitj flygtede landet den 24. Februar, 2014, satte præsident Putin bevægelse i en række af aktioner, som præsenterede USAs imperialistiske hegemoni for den første egentlige (og succesrige) udfordring.

En Rossiya One produktion, engelske undertekster af Vox Populi Evo (VPE). Uploaded til LiveLeak by VPE, i 14 dele, den 22 March 2015

Forestil dig at du går i banken for at hæve nogle kontanter.

Det at have nogle kontanter på hånden er altid en fornuftig strategi, specielt i dag, hvor flere og flere bankdepositum kryber ind i negativ territorie, hvilket betyder at du skal betale banken for det privilegie at spille med dine penge.

Du fortæller kassedamen at du ønsker at hæve $5000 fra din konto. Hun tøver lidt nervøst og vil vide hvorfor.

Du prøver høfligt at fortælle hende at det ikke vedrører banken da det er dine penge.

Kassedamen forsvinder i nogle minutter og lader dig vente.

Når hun kommer tilbage fortælller hun dig at du kan få dine penge om nogle få dage, da de for øjeblikket ikke har det for hånden.

Lidt irriteret på grund af dette besvær, går du hjem.

Men idet du kører ind i carporten venter der sig en uventet overraskelse for dig: to politibetjente vil gerne have et ord med dig angående dit ønske om at hæve penge tidligere...

Valéry Marie René Georges Giscard d'Estaing, også kendt som Giscard eller VGE, er en fransk center politiker og et medlem af Frankrigs Konstitutions Råd. Han tjente også som Fransk præsident fra 1974 til 1981.

Store uddrag af et interview som Isabelle Laserre lavede med ham:

Isabelle Lasserre: Hvad er dit syn på Krims anneksering og destabiliseringen i Østukraine af Rusland?

Valéry Giscard d'Estaing: Hvad angår "tilbagevendelsen" af Krim til Rusland, så bedømmer jeg det helt ærligt som værende i konfomitet med historien. Jeg har genlæst mange bøger som har beskriver Ruslands historie i det 18 århundrede. Krim var erobret under Katharina 2. af Rusland, med den fremherskende føre af fyrst Potemkin, da Rusland gik sydpå mod Tyrkiet med tanken om at generobre Konstantinopel. Erobringenn af Krim var temmelig harsk, men det var ikke til skade for Ukraine, som ikke eksisterede, men til skade for den lokale hersker som var afhængig af Tyrkiet. Siden da, har det ikke været befolket af andre end russere. Da Nikita Khrushchev ønskede at øge vægten af Sovjetunionen i FN, som på det tidspunkt var ved at formes, så opfandt han Ukraine og Hviderusland for at give to stemmer mere til Sovjetunionen, og han gav Ukraine autoritet over Krim, hvilket det aldrig tidligere havde haft. Selv på tidspunkt tænkte jeg at denne afhængighed var kunstig og at det ikke ville holde. De seneste begivenheder var forudsigelige. Endvidere, så har befolkningen i det store hele bakket op om Krims tilbagevenden til Rusland. Det er kun når problemerne strakte sig mod østUkraine at man bliver bekymret.

IL: Adskillige analytikere og ansvarlige politikere beder om en større forståelse hvad angår Vladimir Putin. I lyset af at du altid har støttet afspænding vis-a-vis Moskva, både gennem den Kolde Krig, såvel som idag, akcepterer du så at man kan bryde internationale love og destabilisere et land?

VGE: Konventionelle regler som blev adopteret under den Westfalske Fred i 1648, sætter princippet for respekten af suverænitet og landegrænser; i det lys er der nogle som mener at Ukraine må absolut beholde hele det territorie som var deres ved Ukraines uafhængighed i 1991. Men lad os ikke glemme at opløsningen af Sovjetunionen skete i en bissen og fremprovokerede et fald af landegrænser! Men idag burde spørgsmålet om Krim lægges til side. Sagen om Østukraine derimod er mere kompliceret. Glem ikke at Ukraine i lang tid var russisk. Kiev var hovedstaden i Rusland. Her kan jeg nævne at da jeg som finansminister tog til Sovjetunionen på general De Gaulles anmodning, så modtog Khrushchev mig i Kiev!

For at se sagen noget klarere, er du nød til at spørge, hvad der egentlig skete for et år siden i den Ukrainske hovedstad. Hvad rolle spillede CIA i Maidan revolutionen? Hvad er meningen med den systematiske anti-russiske politik som bliver ført af Barack Obama? Hvorfor ville USA fremme deres allierede i Ukraine? Er der en potent Ukrainsk lobbygruppe i USA? Vil amerikanerne kompensere for deres impotens i Mellemøsten ved at føre en hårdere politik mod Rusland på det europæiske kontinent?

Det er et år siden at Europas sanktioner mod Rusland først trådte i kraft den 17. Marts, 2014, og det er værd kort at sætte fokus på konsekvenserne for Rusland. Ligeledes, må de kontrasanktioner som Rusland indførte mod Europa sidste sommer også blive kritisk set på for at kunne vurdere impakten for begge parter af denne økonomiske og politiske 'sanktionskrig'. Resultaterne er i hvertfald ikke hvad Vesten havde forventet.

Rusland

Økonomisk:
Selvom der har været svage prisstigninger, så har der ikke været nogen betydelig produktmangel af nogen art. Faktisk så har de fleste midlertidige økonomiske problemer (eller spekulation derom) i landet været mere relateret til olieprisens fald end sanktionerne. Den største ikke forventede økonomiske effekt af sanktionskrigen mod Rusland har været at landet er begyndt at diversificere dets landbrugsleverandører og set sanktionerne som et skub til at finde flere ikke-vestlige økonomiske samarbejdspartnere, såsom Egypten. Dette korrelerer til dets større multipolar-orienterede politik som det har praktiseret med vigor lige siden den Nye Kolde Krig startede.

Politisk:
Russisk patriotisme er blevet konsolideret og folket er forenet i deres opbakning af deres land og regering. Sanktionerne har vendt Ruslands politiske og økonomiske retning mod ikke-vestlige lande, hvilket forfylder dets erklærede multipolare målsætning. Uden dog at opgive Vesten,,så erkender Rusland nu sårbarheden af hovedsageligt at være afhængig af en blok af økonomiske samarbejdspartnere, idet det gør det udsætter det for økonomisk afpresning såsom sanktioner. I retrospekt, så kan sanktionskrigen ses som en skelsættende begivenhed som satte Rusland målrettet på vejen mod multipolaritet med fuld opbakning af dets befolkning.

NATO kalder Krim for "invaderet" og "besat". NATO har vist verden hvordan invasion og besættelse virkelig ser ud og Krim følger ikke det billede.. I 2001, invaderede NATO og begyndte en besættelse af det Sydcentralasiatiske land, Afghanistan. Invasionen og besættelsen har resulteret i titusinder af døde, mange flere deplaceret og har ført til en fortsat vold og kaos helt op til og inklusiv dagen idag. Gennem hele konflikten har der været afsløringer af mishandling, massemord og andre uhyrligheder, inklusiv systematisk tortur som er dukket frem i lyset, udøvet af NATO styrker og deres afghanske kollaboratører.

Denne krig har resulteret i brugen af bevæbnede droner som regelmæssigt dræber mænd, kvinder og børn, udiskriminerligt langs grænsen mellem Afghanistan og Pakistan - en kampagne af massmord som er blevet udøvet i næsten hele den tid som konflikten har hærget.

I 2003, gjorde NATO medlemmer fælles sag med USA i invastionen og den efterfølgende besættelse af Irak. En skøn på 1 million mennesker har mistet deres liv, deriblandt tusinder af vestlige tropper. For over et årti har Irak været besat af USA og igennem deres forsøg på at understøtte en passende vassalstat er landet blevet lagt i ruiner. Amerikanske tropper har i deres forsøg på at udøve kontrol over den irakiske befolkning gjort omfattende angreb på hele byer. Byen Fallujah er hele to gange blevet jævnet næsten til jorden.

USA har også opretholdt fangelejre på tværs af nationen. Nogle kollosal store og vidtfavnende, andre mørke og hemmelige, deriblandt det berygtede Abu Ghraib fængsel, hvor grusomheder er blevet udøvet. Udover vestlige bevæbnede styrker, har et betydeligt antal af lejesoldater deltaget i besættelsen og i grusomhederne som er fundet sted igennem den, ibefattende massemord på civile som har resulteret i kriminelle sagsanlæg og som stadig giver genlyd i det Vestlige retssystem og underminerer Vestens troværdighed verden over.

Den politiske elite og super-bureaukrater er bekymrede. Det er ved at blive sværere at kontrollere konsensus om virkeligheden.

En historie syet sammen af løgne og iskjulholdelse, politiske mord, godt udførte Falsk Flag operationer, hemmelige loger, dobbelt statsborgerskabe og stjålne formuer - dette har været et privilege forbeholdt den styrende elite i århundreder.

Hvis man ser bort fra historiens helt store sager så er den egentlige årsag til den autoritære trend meget mere fundamental. Ved at slå deres intellektuelle opposition ud, håber den politiske elite og deres mediebaroner at minimalisere, og dermed eliminere enhver alternativ analyse og mening ved helt uden videre at bruge det arbitrære stempel "ekstremist" til tale. De vil skrue tiden tilbage, til pre-internet, hvor de monolitiske privat ejede medier havde monopol på ideer.

Selvom Frankring har taget en førerposition i denne inter-statslige indsats, så begyndte det indledende angreb sidste efterår med den den britiske premierminister David Cameron som offentligt erklærede ved to separate lejligheder, at alle disse såkaldte 'konspirationsteorier' (alt hvad der udfordrer den officielle ortodoksi) burde anses for "ekstremistisk" og tilsvarende til "terrorist" og burde udrenses fra samfundet på grund af den 'national sikkerhed'. Den første gang var ved Camerons fordrejede tale ved FN, og derefter kom den britiske leder en lignende udmelding imod enhver som vovede at skubbe på sagen om institutionelt pædofili og børnemishandling..

Se denne FN tale af Cameron hvor han helt klart påstår at 'konspirationsteorister' er hovedgrunden og endda en trussel på samme niveau som ISIS terroristerne som for øjeblikket løber amok i Syrien og Irak (start 4:26)...

Du har sikkert læst alle mulige slags teorier som søger at forklare årsagerne til den "nye kolde krig" som vi befinder os i. Fra den pinligt forenklede "Putin er Hitler" tilbudt af den vestlige presse til en mere nuanceret idé om en "energi krig" mellem USA-EU-Rusland.
Sandheden om hvorfor vi er, hvor vi er som en art, er imidilertid temmelig enkel. Men for at forstå det, må du smide ideen ud om "en ny kold krig" og erstatte den med "den 120 år gammel krig som aldrig sluttede".

Hvis du ønsker at få din historie kondenseret og relateret til de aktuelle begivenheder, så læs videre.

For over 100 år siden, i 1904, foreslog en af grundlæggerne af både geopolitik og geostrategi, en akademiker fra Universitetet i Oxford og medgrundlægger af London School og Economics, Sir Halford Mackinder, en teori som udvidede geopolitisk analyse fra det lokale eller reionale niveau til det globale niveau. Geopolitik er studiet (udført af mennesker i magtfulde positioner) af indflydelserne af geografi, både menneskelig og fysisk, på international politik og internationale relationer. Med en lægmands ord betyder det studiet af, hvordan man bedst kan kontrollere så meget af verden - dens ressourcer, menneskelige og naturlige - som muligt. Når man tænker over verden, tænker vi på et stort kompliceret sted med milliarder af mennesker. Når "eliten" tænker på verden, tænker de på en globus, eller et kort, med nationer eller stater på det som kan, eller burde, ifølge dem, formes eller ændres som et hele.

Mackinder inddelte verden i bare nogle få regioner

• "Verdensøen", et område der hovedsagelig bestod af de forbundne kontinenter, Europa, Asien og Afrika.
• Offshore-øerne, inklusiv de britiske og japanske øer.
• De fjernere liggende øer, inklusiv det nordamerikanske kontinent, det sydamerikanske kontinent og Australien.

Langt den vigtigste af disse, var "verdens øen" og i særlig grad hvad han betegneede som hjertelandet, hvilket grundlæggende betyder Rusland. Mackinder sagde at hvem som end kontrollerer, "hjertelandet", (Rusland) kontrollerer "verdensøen" (Euroasien og Afrika), og den som kontrollerer den, kontrollerer verden. Det er en temmelig selvindlysende analyse af situationen, fordi størstedelen af verdens befolkning og ressourcer befinder sig på det Euroasiatiske kontinent, og at besidde en udstrakt nordlig position på denne landmasse - med et bagpost beskyttet af et utilgængeligt eller vanskeligt passerbart frossent ocean - giver dig en fordel eller den "højere grund", om du vil.