Tre mænd med tidligere forbindelser til en nynazistisk organisation er blevet fængslet i forbindelse med bombeangreb i Göteborg området sidste vinter.

De tre mænd blev anklaget sidste måned i forbindelse med en serie bombehændelser, deriblandt en sprængning ved et flygtningecenter den 5 januar i år som efter en ansat ved immigrationscentret alvorligt såret.

Two måneder tidligere, den 11. november, sprang en bombe uden for Syndikalistiskt Forum Kafe, et velkendt tilholdssted for venstreorienterede. Ingen kom til skade ved spræningen.

Så blev et spængelement fundet den 25 januar på en opholdssted for midlertidigt husede immigranter. Detoneringen af elementet slog fejl.

Grækenlands tidligere finansminister fortæller om at tale politik med sin 12-årige datter, Europas kapitalistiske krise og hans bekymringer over, hvad der vil ske med Assange, grundlægger af Wikileaks.

Økonomen Yanis Varoufakis var i 2015 finansminister i Grækenland gennem seks tumulte måneder, før han tog sin afsked fra Syriza regeringen. Sidste år startede han Democracy in Europe Movement 2025 (DiEM25). Han er også forfatter af adskillige bøgre. Hans seneste er Talking to My Daughter About the Economy.

Dn nye bog forklarer kapitalismens historie og uretfærdighed, den er henvendt til din 12 årige datter, Xenia. Hvad tænkte hun om den?

Min datter er min værste kritiker, så selv om hun kan lide noget, jeg gør eller skriver, er hun meget imod give mig komplimenter. I denne forbindelse var hendes opmuntrende ord det bedste, jeg kunne have håbet. Noget i retning af: "Ikke så dårligt."

Den man har seriøs støtte rundt om i verden. Mange af dem ønsker ham tillykke med fødselsdagen.

Hvordan kan det være at der ikke er nogen amerikansk præsident, der for nylig har kunnet være inspiration til den slags ting?

Se billederne og videoen nedenfor, - og den sidste - fra Syrien - den er god.

Google har taget et nyt skridt ved at begrave materiale, for det meste fra websider på den politiske højrefløj, som det anser for upassende. Problemet er imidlertid, at verdens største søgemaskine er et hælder til venstre og har et mål.

Lad os være ærlige, inderst inde ved vi at bryllupsrejsen ikke ville vare evigt. Vores villighed til at placere en evig tro mod det verdensomspændende firma, som overser den største samling af information nogensinde, var dømt til at ende med en bitter skilsmisse fra start af. Når alt kommer til alt, vil ethvert firma, ligesom mennesker, have deres egne politiske synspunkter, og Google er afgjort ikke en undtagelse. Men vi taler ikke her om det gennemsnitlige bilfirma.

Det første tegn på, at Google til sidst ville blive mere af en politisk hæmsko end et offentligt gode, blev afsløret i 2005, da CEO Eric Schmidt (som nu er udøvende bestyrelsesformand i Alphabet Inc., Google's moderselskab) gav et interview til Charlie Rose, som bad Schmidt forklare, "hvor søgemaskinernes fremtid ligger."

Det er opdaget at det kontroversielle herbicide dicamba forgifter afgrøder og at der fortsat er pigweed [ukrudt] som det var meningen at det skulle udrydde

Clay Mayes slår bremserne i på sin Chevy Silverado og hopper ud mens motoren kører, skriger af korneltræet ved siden af markvejen som om det havde sagt noget fornærmende.

Dets blade er krøllet nedad og ind imod sigselv ligesom bittesmå paraplyer. Det er kendemærket på den utilsigtede udsættelse for et kontroversielt herbicide kaldet dicamba.

"Dette er skørt. Skørt!" råber Mayes, en gårdforvalter, gestikulerende imod det forkrøllede bladdække væk fra Hovedvej 61. "Jeg tror bare at hvis dette fortsætter..."

"Alt er dødt," siger Brian Smith, hans passager.

Ødelæggelsen her i det nordøstlige Arkansas og på tværs af Midvesten - sygelige soyabønner, træer og andre afgrøder - er blevet symbolsk for den fordybende krise i amerikansk landbrug.

Landmænd er indviklet i et 'våben' kapløb mellem stadig stærkere ukrudt og stadig stærkere ukrudtsmidler.

Opildnet af den tilsyneladende støtte af alle fra liberale og Demokrater til såkaldte 'konservative' såsom Paul Ryan og Marco Rubio, bliver alt-left mere og mere voldelig.

Så da nogle Trump støtter, inklusiv en gruppe kaldet 'Patriot Prayer' såvel som den 'hvide nationalist' gruppe Latinos for Trump, blandt andre, vovede at holde en begivenhed i Berkley i søndags, med nogle få dusin a fortalere for ytringsfriheden, var den venstreorienterede sort-maskerede Antifa hævnere, på forkanten idet tusinder af 'kontra-protestanter' tog til gaderne i lighedens navn eller lignende.

Lande såsom Yemen, Chad og South Sudan har været hærget af sult og hungersnød i de seneste år hvor millioner af mennesker har lidt på trods af en global overflod af mad. Men problemet er ikke en mangel på resourcer - de sulter grundet effekten af den uafbrudte Vestlige imperialisme.

"[Hungersnød] lader til at være den sidste, mest frygtede af naturens resourcer...en befolknings magt er så overlegen til jordens magt til at yde menneskets opretsholdelse, at en for tidlig død må på en eller anden måde gøre sit visit til den menneskeheden."

- Thomas Malthus, "Essay on Population"

Jeg har aldrig kendt til sult, ikke i en egenlig forstand. Og chancerne er, at meget få af de som læser dette har. Er det fordi vores familier og de samfund som vi er vokset op i er mere elskende end de andre ude i den ikke-vestlige verden? Er det fordi vi blot er heldige nok til være født i en tid hvor sult ikke længere er et problem?

Eller er det fordi de fleste af os har den gode skæbne at være født i det amerikansk ledede imperium, istedet for at være på den modtagende ende af dets brutalitet?

Tennessee begrænsede i torsdags brugen af dicamba, et pesticid som er et flagskib for Monsanto Co, og bliver dermed den fjerde stat som tager handling efter at problemer spreder sig over skade som ukrudtsmidlet forvolder på afgrøder som ikke er genetisk ændret til at kunne modstå det.

Dicamba er sprøjtet af landmænd på afgrøder som er genmodificerede til at være resistente imod det, men det har drevet [ i vinden], og forvoldt skader på soyabønner, bomuld og andre afgrøder på tværs af det sydlige USA. Landmænd har kæmpet mod naboer over tabte afgrøder og ført retssager imod producenter af dicamba.

Nogle af jer husker måske min sidste artikel, 'Postimperialisme: en skabelon for en ny social orden', hvor jeg beskrev et utopisk samfund. Det diskuterede forestillinger om samfund, værdier, søgen efter sandhed og objektiv virkelighed. Den nærværende artikel gør næsten det modsatte, den beskriver den nuværende tilstand i vores samfund og hvor den sandsynligvis er på vej hen. Mere specifikt, vil jeg fokusere på fremkomsten af og den dominerende rolle hos "organiserede" minoriteter, uanset om de er homoseksuelle, ateister, migranter, moderne kunstentusiaster, LBGT fortalere, osv.

Listen er lang og den bliver ved med at vokse, som om vi var gået ind i tidsalderen for kapløb om offerrollen. De fleste af disse minoriteter betragter sig selv som social retfærdighedskrigere eller SRK'ere, [På engelsk 'Social justice warriors' eller SJWs]. Jeg vil prøve at forklare, hvordan disse SRK'ere ender med at påtvinge deres vision af verden på flertallet, og hvor den rasende missionsvirksomhed, der udvises af SRK'erne, kommer fra.

Mange udtryk er blevet brugt til at beskrive den dystopiske verden, vi befinder os i: materialist, videnskabsmand, ateist, individualist, rationalist, forbrugermenneske. De er alle gyldige beskrivelser, selv om de kun adressere én af facetterne ved vores globale samfund.

For nylig har nogle tænkere forsøgt at give en mere vidtgående vurdering af vores samfund og beskrevet det som nihilistisk, relativistisk, postmoderne. Hvad disse tre udtryk har til fælles er, at de påstår, at der ikke kan være nogen objektiv sandhed, ingen objektiv mening og ingen objektive moralske værdier.

Men når man observerer den voldsomme medlemshvervning, der udvises af "agerende" minoriteter, så lader det til, at de virkelig mener, at de har sandheden, og at de er villige til at kæmpe for den. Hvordan kan det så forholde sig sådan i et nihilistisk/relativistisk/postmoderne samfund, hvor der ikke er nogen sandhed, ingen fremtid og intet mål?

Samtidig med at jeg vil spore de fundamentale årsager og oprindelser til den ildhu og proselytisering, der udvises af "dominerende" minoriteter, vil jeg prøve at beskrive den nuværende dynamik og vise, at de rækker langt ud over "nihilisme". Det er derfor, jeg bruger udtrykket postnihilisme, for at kunne beskrive det samfund, der opstår efter den forbigående "nihilistiske" fase.

Markedsanalytiker Lynette Zang, har stor erfaring fra Wall Street og begynder at se en værre situation, end lige før markedsnedsmeltningen i 2008. Zang forklarer, "Dollaren er svag. Det virkelige problem er at de ikke kan stimulere økonomien mere ved at øge gælden. Systemet er baseret på gældsforøgelse. Så, den må nulstilles, og al rigdom som er i systemet bliver også nulstillet. . . . De kan fortsætte legen indtil tilliden er tabt. Når først tilliden er tabt, så er det slut, og jeg tror det er tæt nå . . . de store aktører suger så meget rigdom ud af systemet som de kan."

Hvor tæt er vi på endnu en markedsnedsmeltning værre end den i 2008? "Hver uge laver jeg et insiders handelshjørne, og jeg viser dig, hvad insiderne gør i almindelighed, og så lave jeg en individuel vurdering. Det er ret tydeligt . . . insiderne forlader det i stimevis. Dette er historiens næstdyreste aktiemarked. Det er dyrere end i 1929. Derudover er der ingen købere på den anden side af dette marked, hvis mange mennesker ønsker at sælge samtidig."