© Adem Altan/ReutersTyrkiets Præsident Tayyip Erdogan går ned ad trapperne imellem soldater iklædt traditionelle militæruniformer fra det Osmanniske Rige.
Jeg var overrasket over at lære, at mange tyrkere på sociale media har støttet Tyrkiets Præsident Erdoğan's handlinger og standpunkt, hvad enten det angår den ulovlige nedskydning af et russisk jagerfly, Tyrkiets brutale behandling af kurdiske civile i Tyrkiet, eller dets oliehandel med terrorister. Nogle går endda så vidt som til at bakke op om et come-back af det Osmanniske Rige. Men hvor mange af dem kender noget til den egentlige historie om den sidste del af det Osmanniske Rige, og de mange uskyldige mennesker, som døde i løbet af den tidsperiode?
"[Professor i Nyere Historie] Christian Gerlach ... argumenterer for at samfund såsom i det sene Osmanniske Rige eller i Nazi Tyskland er kendetegnet ved en masse vold imod adskillige politiske, religiøse eller etniske grupper i stedet for blot én."
- Dominik J. Schaller and Jürgen Zimmerer
Som citatet antyder, så bar Ungtyrker perioden (1906-1918) mange paralleller til Hitlers Tyskland. I
Late Ottoman Genocides, skriver historikerne Schaller og Zimmerer: "En ny generation af historikere som arbejder på den Anden Verdenskrig og den tyske udryddelseskrig har... vist at nazisternes "kamp for Lebensraum" ikke blot var vendt imod jøderne - selvom de havde en fremtrædende position som ultimative ærkefjender i Hitlers ideologi - men også berørte polakker, russere, romaere og adskillige andre grupper." På lignende måde, det sene Osmanniske Rige, i dets ønske om at skabe et homogent rige bestående kun af tyrkere, satte iværk med udryddelsen af forskellige ikke-tyrkiske grupper: assyrere, armenere, grækere, og kurdere, blandt andre.
De ungtyrkiske lederes systematiske politik af voldelig
'tyrkificering' ramte først grækerne: "Mere end 100,000 Osmanniske grækere blev bortvist fra det Ægæiske område og
Thrakien for at skabe plads til muslimske flygtninge, som selv havde været brutalt drevet væk fra Kreta og Balkanhalvøen. Hundredtusinder af grækere blev deporteret fra kystområderne ind til det indre [af Tyrkiet] grundet angivelige strategiske årsager gennem krigen. Til sidst fandt Ungtyrkernes anti-græske kampagne en fortsættelse i [Tyrkiets første Præsident] Mustafa Kemal's udvisning af osmanniske grækere. Branden af Smyrna [kendt idag som İzmir, Tyrkiet] og slagtningen af dets kristne indbyggere i 1922 markerede den symbolske afslutning på græsk tilstedeværelse i Tyrkiet." Massakrene og tvangsudvisningerne havde kostet mere end
en million grækere livet.
Omkring
300,000 Assyrere bosiddende i det Osmanniske Rige blev myrdet; deres landsbyer blev brændt, og deres kirker ødelagt. Antallet af armenere, som blev ramt af Ungtyrkernes politik i 1915 oversteg derimod det af andre grupper, med op mod
1,5 millioner armenere, som mistede deres liv enten ved at blive levende brændt - nogle gange i grupper af blot kvinder og børn - eller ved at dø af sult og udmattelse på dødsmarcher med retning imod den syriske ørken. Mens nogle kurdere tog del i de osmanniske soldaters myrden, voldtægt og plyndring af armenerne, så gav nogle kurdiske grupper såsom Alevis fra Dersim [idag Tunceli Provinsen, Tyrkiet] ly til armenerne. Som resultat deraf, undslap de ikke Ungtyrkernes brutalitet. Gennem 1. Verdenskrig blev op mod
700,000 Kurdere - deriblandt gerningsmændene - tvangsflyttet, hvoraf omkring halvdelen deraf omkom.
Kommentar: Se del 1 her:
SOTT Jordomvæltninger Resume - Januar 2016: Ekstremt Vejr, Planetens Omvæltning og Meteor Ildkugler