Det 20. århundrede var ideologiernes og ødelæggelsens århundrede. Kommunismen kom på banen i 1917 og døde nærmest med det samme, ligeledes fascismen, som gik til grunde i koncentrationslejrene, et dusin år efter deres implementering.
Efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps stod kun en eneste ideologi tilbage, centreret omkring det amerikanske imperie men med en effekt på hele kolden: liberalisme og dens følge-dogmer som individualisme, materialisme, ateisme og nihilisme, som har bragt menneskeheden til kanten af afgrunden.
På trods af deres åbenlyse forkærlighed for imperiet, så bringer mainstream-medierne dagligt yderligere beviser for den åbenlyse katastrofe, der foregår kloden over og den kontinuerlige disintegration af individer og samfund,
I tidligere artikler har jeg gentagende gange skrevet om liberalismens degenerative effekter, spredt af det amerikanske imperie:
ødelæggelsen af
skønhed, familie,
køn, identitet, moralsk bevidsthed,
religioner, og så videre. Stort set alle de træk, der definerer selveste vores identitet som mennesker, bliver systematisk forvrænget, bagvendt og ødelagt.
Mens det er en nødvendig øvelse at blive fuldt ud klar over imperialismens meningsløshed, forbliver det en ufuldendt aktivitet. For at
parafrasere Albert Camus, den oprørte mand siger 'nej' til den eksisterende verden. Derfor vil det næste naturlige skridt være at foreslå et alternativ: en ny politisk og social model der på et dybt niveau ræsonnerer med de menneskelige værdier vi alle må omfavne.
Dette er et tankeeksperiment og en øvelse i håb, og der er ikke meget at tabe, da ligegyldigt hvor uperfekt denne sociopolitiske model er, så kan den næppe være så destruktiv som dens forgængere, uanset hvor hårdt vi prøver!
Ideen til at skrive denne artikel kom fra en diskussion på vores forum, "
Hope, fear, and the future". Et af Joe Quinn's bidrag i den tråd belyste et nøglepunkt:
Livet handler om vækst, men hvad er "livet" hvis ikke de forhold vi har til andre, og derfor hvad er vækst i livet, hvis ikke vækst i forholdet til andre. Men vækst på hvilken måde? En kombination måske af de tidligere unikke private verdener til noget der er større end summen af sine dele, noget der kan skabe og tiltrække et nyt liv eller en ny verden ved den blotte koncentration og kommunaliseringen (i ordets bogstaveligste forstand) af disse private virkeligheder, der i sig selv ikke har styrken eller magten til gøre sådant. Tilmed vil sådan en process selvfølgelig kræve, ikke bare et forenet perspektiv på virkeligheden men også en, der ræsonnerer med en objektiv virkelighed, eller med de større naturkræfter, også kendt som objektiv virkeligheds-skabelse.
Denne ide voksede videre mens jeg læste Alexander Dugins fremragende arbejde: "
The fourth political theory". Der er flere ligheder mellem begge modeler, men ulig Dugin, der foreslår en strategi til overgangen fra den nuværende liberale verden til hans fjerde politiske model, fokuserer vi udelukkende her på vores ideele verdens detaljer, efter overgangen. Derfor hedder vores model "postimperialisme".
Vores hypotese er at det amerikanske imperie snart vil kollapse og måske også størstedelen af resten af planeten, Denne globale katastrofe kan skyldes menneskelig og/ eller kosmisk intervention. Postimperialisme foreslår en samfundsmodel der kunne blomstre efter sådan en enorm genopstart.
Så opgaven lød på intet mindre end at finde ud af organisationen af et ideelt verdenssamfund. Jeg startede med en ret naiv forestilling lig Bilbo's landsby i Ringenes Herre. Jeg var klar over det nuværende systems mange fejl, men hvad ville være de bedste måder at rette op på dem? Så som sædvanligt. siddende rundt om køkkenbordet, begyndte jeg at spørge om dette og hint og andre ville byde ind med forslag.
Jeg var overrasket ved at se hvor meget omtanke alle allerede havde givet emnet, og hvor meget ekstra der blev tænkt under samtalerne. Det tyder på at der virkeligt er en dyb længsel i os alle efter en bedre verden, og at det er mere end en urealistisk drøm. Nedenfor vil du finde mange funktionsdygtige og konkrete ideer der helt sikker er værd at afprøve.
På denne måde er vi kommet op med komponenterne af vores ideelle samfund. Det er selvfølgeligt et ufuldstændigt arbejde der skal udvikles på organisk vis. Det er et første trin med hensigt til at plante et kim i læserens sind og opfordre ham/hende til at tænke over denne ideele verden. Og lad os se det i øjnene: enhver storslået (og ikke helt så storslåede) succes i denne verden begyndte som en ide, et glimt af fantasi eller inspiration der informerede processen der blev fundamentet af sin egen realisering.
Kommentar: Artiklen er oversat fra: Original : Post imperialism: A Template for a New Social Order