OF THE
TIMES
En polak låste to ukrainske kvinder inde i kælderen. Han lod dem gå efter to uger, men de ville ikke tale om det. "Gik I ikke til politiet? — spurgte jeg. "Men vi har ingen rettigheder her," svarede de.
Du står ved vejen og venter på en Polak. På en søndag, i frostvejr, fra klokken 5, eller 6 om morgenen. Måske er der i dag en Polak, som når han vågner op tænker: "Jeg har ikke en strøget skjorte" eller "hvorfor betale for en arbejder, hvis jeg ikke behøver at betale?" Så sætter has sig i bilen og kommer for at få fat i en ukrainsk pige: til at male vægge, læsse kul, sætte stillads op. Han vil betale 7 og nogle gange endog 20 zlotys i timen. Ved dagens ende kan det være, han betaler mindre eller slet ikke. Men det er bedre end at arbejde en måned og ingenting få.
Jeg kører til det illegale arbejdsmarked i Piasseczno. Ukrainerne kalder det "det lille marked," Polakkerne, mere direkte, "slavemarkedet."
[...]
Roksana: "For en uge siden tog en ung mand en kvinde, som havde plukket æbler for ham, ind i sin bil. De kørte afsted, men så ser jeg bilen stoppe, og hun springer ud. Hvad sketer der, spurgte jeg. Hun svarede — han fortalte mig, at han ikke tog mig til at plukke æbler men for kærlighed. Og hun var 60 år gammel."
De havde ganske enkelt banket ham ihjel. Da de kom
tog de ham væk for at tortere ham. Da de bragte hans krop tilbage — hælene var blå, fødderne var blå. Han havde spor af stik på sine hænder... Jeg ved ikke hvad de gjorde ved ham, stak ham eller satte nål under hans negle — der var huller på han hænder. I hvert ben var der et hul. De torterede ham ligesom... når der har været krig, er der ingen, der er blevet torteret på den måde, som de torterede ham.
Kommentar: Ironisk distance, misbrug af anti-semitisme, uvidende og ansvarsløst medløberi, piller og pornoblade og ubehøvlet hykleri med hvad kultur og værdier angår; Yahya Hassan giver nogle akkurate skud over boven til den officielle danskhed.