© Skærmbillede fra Ekstrabladets videorapportage
Tefik Dulaj og hans familie fik for en uge siden at vide, at de skulle udsendes af Danmark. I dag er hans sidste dag i skole. Hans klasse kæmper for, at han skal blive.
Siden fredag har Tefik Dulaj vidst, at han kun havde få dage tilbage i Danmark. I dag er det så hans sidste dag i skole, men det vil hans skoleklasse ikke finde sig i. De har sat alt ind for, at Tefik og hans familie kan blive i skolen og i Danmark.
Pernille Spaanhede er forælder til en af de piger, som går i klasse med Tefik. Hun studerer jura og er gået ind i kampen for at få Tefik til at blive i Danmark.
- Tefik er så velintegreret, og han er vellidt i klassen.
- Han er rigtig dygtig til fysik, han spiller fodbold og går med aviser som alle almindelige danske drenge, siger hun til Ekstra Bladet.
Hun fortæller ligeledes, hvordan klassen var meget påvirket af, at Tefik i fredags kom i skole og måtte fortælle, at han skulle forlade landet.
- Min datter var meget ked af det. Hun var påvirket af det hele weekenden, siger Pernille Spaanhede.
Men så besluttede datteren og en veninde sig for, at de ville gøre noget ved det.
- Min datter og hendes veninde begyndte at opfordre til, at klassen droppede undervisningen tirsdag og i stedet lavede en demonstration for at vise deres utilfredshed med Tefiks situation, siger hun.
Det resulterede i, at de store klasser på Isefjordskolen, hvor Tefik går, til at demonstrere på skolen tirsdag og efterfølgende gå ned igennem Holbæks gader.
- Det har virkelig rørt os forældre at se, hvordan børnene dukkede op med en masse hjertevarme, skilte og bannere, siger forælder Pernille Spaanhede.
Tefik har sidste dag i skolen i dag inden han skal rejse hjem i morgen.
- Klassen har spurgt, hvad Tefik allerhelst ville lave på sin sidste dag i skole. Og der svarede han: 'Jeg vil bare gerne have fysik'. Det er hans yndlingsfag, siger hun.
Kommentar: Der er en grund til at folk bliver flygtninge. Det er meget få mennesker som bliver flygtninge fordi de synes det er sjovt eller fordi de er tiltrukket af rige lande. Det enorme flygtningeproblem som der er idag, er opstået på grund af ulovlige krige som vi i Vesten har ført under banneret af at ville sprede demokrati og frihed, men som i virkeligheden har drejet sig om geopolitiske interesser til gavn for en lille patologisk elite.
Se på situationen i Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen, det tidligere Yugoslavien, Nordafrika eller Ukraine og se hvilke menneskelige tragedier vi i Vesten har forårsaget. Danmark har støttet enhver af disse landeødelæggende krige, som har medført mere end 10 millioner af flygtninge.
For at forstå situationen fra det tidligere Yugoslavien hvor denne dreng og hans familie kommer fra, så se denne video:
The Weight of Chains: USA og NATO's ødelæggelse af Jugoslavien (Dokumentar)
Kommentar: Gæld-og-død, på amerikansk 'debt-and-death' eller 'debt and death'. Her er et citat fra Chris Duane som forklarer hvad det betyder: "The Debt and Death Empire uses debt to control the willing and death to control those unwilling." Dvs Gæld og død imperiet bruger gæld til at kontrollere de villige og død til at kontrollere de modvillige. Hvis nogen er mere interesseret i at forstå hvordan dette fungerer er bøgerne af John Perkins oplysende, fx Confessions of an Economic Hit Man. Perkins har også givet mange interviews, der kan findes på youtube.
Selv om Danmark ikke er USA - så er vores samfund meget følsomt for ændringer. Når Nem ID ikke virker, så kan man ikke logge ind på banken, man kan ikke logge ind på borger.dk og man kan ikke melde sig til et studie etc. Der er rigtig meget man ikke kan.
Små ændringer kan betyde meget. Da politiet for nylig i forbindelse med skyderierne ved den Jødiske synagoge i København fik pålagt ekstra opgaver, fik de for mange overarbejdstimer og havde mindre tid til mange andre opgaver. Derfor, hvis politiet allerede i en relativ fredelig tid er så pressede, er det rimeligt, at antage at staten ikke har så meget kapacitet til at håndtere kroniske spidsbelastninger eller pludselige faseskift.
Når et samfund kollapser kan det passere igennem flere stadier. Dmitry Orlov identificerer fem stadier, finansielt kollaps, kommercielt kollaps, politisk kollaps, socialt kollaps og kulturelt kollaps. Fra samfund der har gennemgået den slags omvæltninger kan man godt lære noget.