12. juni 2003 - Opdateret den 15 december 2016

Efterretningsvæsnet er helt sikre på, at Irak fortsætter med at besidde og skule dødelige våben.
George Bush, USA's Præsident 18. Marts, 2003

Saddams fjernelse er nødvendig for at udrydde truslen fra han masseødelæggelsesvåben
Jack Straw, Britisk udenrigsminister, 2. April, 2003

Før folk begynder at gale om fraværet af masseødelæggelsevåben, forslår jeg, at vi venter lidt.
Tony Blair Britisk premierminister 28. April, 2003

Vi bliver bedt om at acceptere, at Saddam besluttede sig for at slette disse våben. Jeg siger at disse krav helt igennem absurde.
Tony Blair, Britisk premierminister 18. March, 2003

Det er muligt, at irakiske leder besluttede at de ville ødelægge dem før konflikten.
Donald Rumsfeld, USA's forsvarsminister 28. May, 2003

Den falske flag operation ved Pearl Harbor den 7. December, 1941, som gav USA undskyldningen til at gå ind i den 2. Verdenskrig er ved at skulle fejres endnu engang. Nu på onsdag (7. December, 2016) vil blive 75 års jubilæet for Pearl Harbor begivenheden. Denne forfærdelige begivenhed var endnu én af en lang lang række af falske flag operationer som er blevet udført af skrupelløse kriminelle (vores (af)ledere) over årene. Ligesom ved 9/11 falsk flag angrebet, blev omkring 3000 amerikanere ofret således at den amerikanske regering havde det påskud som de havde behov for, for at gå i krig. Som 75 års jubilæet nærmer sig, så er det passende at kaste vores blik tilbage og sætte historien på sin rette plads om Pearl Harbor falsk flag operationen i håbet om at denne information vil spredes vidt og bredt, og forhindre fremtidige ledere i at bruge denne forslidte taktik til at bedrage folk til at undergive sig og opnå deres mørke politiske og geopolitiske mål.

Motivet bag det falske flag ved Pearl Harbor: At give en "legitim" dækhistorie for den i lang tid planlagte indtræden af USA i den 2. Verdenskrig

Til at starte med, så er Pearl Harbor angrebet ikke en falsk flag operation i den forstand at USA angreb sine egne skibe og fly. Det er et falsk flag i den forstand at i det allermindste så lod Roosevelt det ske, og som beviserne vil vise, så muliggjorde han det. Det meste af den amerikanske stillehavsflåde af fly og skibe var med overlæg udstillet der som lokkeænder uden flybeskyttelse, et let mål for japanske torpedo fly. Det lykkedes japanerne at ødelægge næsten 20 amerkanske flådeskibe, inklusiv 8 massive krigsskibe og over 300 fly.

Fidel Castros død bragte mange offentlige kommentarer af nogle af de værste højreorienterede elementer som bor i USA og fra nogle af dets bedste. Hvem som ønsker at diskutere Cuba, dets fortid, nutid og fremtid, burde kende til lidt historie. Her er en værdifuld lektion som @The New Thinker aka Ejike gav på Twitter:

Viva Fidel. Dit revolutionære mod & og dit engagement i kampen for det cubanske folks ret til selvbestemmelse vil aldrig blive glemt.

For rigtigt at forstå Cuba og for den sags skyld resten af Latinamerika så er du nød til at studere Monroe doktrinen i 1823.

Det er vigtigt at bemærke at USA i begyndelsen af det 19. århundrede ikke var stærk nok til at stoppe Europa i at kolonisere Latinamerika... ikke endnu.

Det sluttede sent i 1800 tallet. Slå op den Cubanske krig for uafhængighed, hvor det Cubanske folk bankede den spanske koloniale regering.

Da Cuba var på kanten til at frigøre sig selv fra spansk styre, så intervenerede USA i hvad der skamfuldt fik navnet den spansk-amerikanske krig.

Regeringen har brugt propaganda i Amerika i mange år.

Det amerikanske senats udvalgte komité for studiet af regerings operationer hvad angår efterretningsaktiviteter fandt i 1975 at CIA sendte historier til den amekanske presse:


Wikipedia tilføjer detaljer:

Efter 1953, netværket var tilsynsført af Allen W. Dulles, direktøren for CIA. På dette tidspunkt havde Operation Mockingbird en større indflydelse over 25 aviser og kabel nyhedsbureauer. Den sædvanlige metodologi var at placere rapporter lavet op af information ydet fra CIA til vidende eller uvidende journalister. Disse rapporter ville så blive gentaget eller citeret af de efterfølgende journalister som igen ville blive citeret over af alle medieorganerne.

Kontoret for Politisk koordinering (OPC) blev grundlagt ved at bortlede midler som var bestemt for Marshall Planen [dvs. genopbyggelsen af Europa af USA efter den 2. Verdenskrig]. Nogle af disse penge blev brugt til at bestikke journalister og forlæggere.

I 2008, skrev New York Times:

I de tidlige år af den kolde krig blev [prominente skribenter og kulturpersonligheder, fra Arthur Schlesinger Jr. til Jackson Pollock] støttet, noglegange generøst og altid hemmeligt, af C.I.A. som en del af dets propagandakrig imod Sovjetunionen. Det var måske den mest succesrige brug af "soft power" i amerikansk historie.

En dokumentarfilm i fire dele, A Century of War (Et århundrede i krig) søger at finde svar på hvad der ledte til kollapset af den amerikanske industri og manufaktur sektor og økonomi, og hvad for skridt der kunne tages for at genoplive den i en post-industrielt samfund. Serien var skabt af Sean Stone, og co-hostet af RT America's Watching the Hawks show.

Den 25. oktober 2002, blev almindelige menneskers sidste store helt i det amerikanske senat sandsynligvis myrdet af agenter fra USA kriminelle skyggeregering, også kendt som Bush-Cheney regimet. Hans hustru, datter og to piloter døde også i flystyrtet. Paul Wellstones historie fortjener at blive genfortalt, og amerikanerne har brug for at blive mindet om, at kriminelle i og udenfor vores regering stadig må straffes for de kriminelle handlinger, de har begået, men stadig ikke er blevet anklaget for. Denne artikel er skrevet både som en hyldest til en fremragende amerikansk patriot og som en beretning om det sandsynlige drab på ham foretaget af kriminelle, der stadig er på fri fod.

Minnesotas senator, Paul Wellstone, valgt for Demokraterne, var en man med integritet, og var blandt de få politikere som åbent og hårdnakket modsatte sig invasionen af Irak, så vel som skabelsen af den amerikanske version af Gestapostats sikkerhed. Som en frygtløs populistisk leder havde han været en konstant kilde til irritation, lige siden daværende præsident George H. W. Bush, der besvarede junior senatorens ubehagelige spørgsmål ved en reception med spørgsmålet: "Hvem er denne kyllingelort?" Mange år senere, som den eneste senator på genvalg der stemte mod Irak krigen, da Demokraterne havde bare et sæde mere en republikanerne i Senatet (med en uafhængig som stemte med Demokraterne), gjorde hans kantede side ham til det Republikansk Partis fjende nr et. Med det Republikanske Parti, ledet af Karl Rove, kun et sæde væk fra at opnå Republikanernes kontrol af det amerikanske Senat, gav Wellstones død, gennem hans republikanske suppleant, Norm Colemans indtræden, en stemmefordeling på 49-49, og som præsident af Senatet, ville Cheneys afgørende stemme levere republikanerne det 50-49 resultat og den fordel, som ville garantere flere skattelettelser til de rige, uendelige krige for bankerne og et aldrig før set boom for det militærindustrielle kompleks. Igen, motiver og midler taler meget tungt for et attentat. Kendsgerningerne gør det mere end sandsynligt.

En måned før november 2002 valget, havde vicepræsident Cheney arrangeret et møde med Wellstone, og truede ham med alvorlige konsekvenser hvis han stemte imod den planlagte invasion i Irak. Nogle få dage senere, da han talte til krigsveteranerne, erindrede Wellstone offentligt Cheneys truende ord.

Hvis du stemmer mod krigen i Irak, så vil Bush administrationen gøre, hvad der end skal til for at få ram på dig. Der vil være meget alvorlige konsekvenser for dig og staten Minnesota.

Det følgende indeholder svarene til forskellige kommentarer og spørgsmål i emails modtaget fra Rusland, Holland, Storbritannien, Frankrig og USA

SP: Hvorfor er der så mange misforståelse omkring Tsar Nikolaj den 2. og så meget hård kritik af ham?

SV: For at forstå Tsar Nikolaj den 2. er det nødvendigt af være ortodoks kristen. Det nytter ikke noget at være
sekulær, ortodoks af navn, halvortodoks, "hobby-ortodoks" eller at bevare sin ikke omvendte kulturelle bagage, hvad enten den er sovjetisk eller vestlig - som grundlæggende set er den samme ting. Du har brug for at være ortodoks på en konsistent måde, ortodoks på en bevidst måde, ortodoks i din essens, din kultur og i dit verdenssyn.

Med andre ord har du brug for spirituel integritet - præcis som tsaren havde, for at kunne forstå ham. Tsar Nikolaj var dybtgående og systematisk ortodoks i sit spirituelle, moralske, politiske, økonomiske og sociale udsyn. Hans ortodokse sjæl så ud på verden gennem ortodokse øjne og handlede på en ortodoks måde, med ortodokse reflekser. Så vi må være ortodokse indefra for at kunne forstå ham.

SP:: Er det derfor, at akademikere har så negative opfattelser af ham?

SV: Vestlige akademikere, ligesom sovjetiske, forholder sig negativt til ham, fordi de er sekulære. For eksempel læste jeg for nylig en bog, Crimea, af den britiske ruslandshistoriker, Orlando Figes. Dette er en interessant bog om Krimkrigen, med mange velundersøgte detaljer og kendsgerninger, skrevet som seniorakadmikere bør skrive. Imidlertid er forfatterens udgangspunkt, helt og holdent vestlige sekulære kriterier, så eftersom den tids tsar, Nikolaj den 1., ikke var sekulær i vestlig forstand, så måtte han have været en religiøs fanatiker, og hans ambition var at erobre det Ottomanske Imperium. Gennem sin kærlighed for detaljer, overser Figes hovedpointen - hvad Krimkrigen egentlig drejede sig om fra et russisk synspunkt. Det eneste, han kan se, er imperialistiske mål efter vestligt mønster, som han så tilskriver Rusland. Denne tilskrivelse er en projektion af han eget vestlige selv.

Korea krigen er ofte kaldt den glemte krig. Selvfølgelig er der mange flere krige som er langt mere glemte, som foreksempel den massive amerikanske invation af den Dominikanske Republik som knuste det nye demokrati der, fra 1965-1966. Dog, hvad der er blevet glemt er det enorme blodbad som var resultatet af Koreakrigen, igennem hvilken 3,5 millioner koreanere døde. Vietnam krigen er langt mere kendt fordi den vækkede en generation til den ondskabsfulde natur af amerikansk imperialisme. I min barndom (jeg var født et par år efter at krigen sluttede) var det den sidste større krig som Amerika havde ført; siden da, blev Amerkas åbenlyse krige kortvare netop for at undgå et andet Vietnam. De korte krige fra 80'erne og 90'erne: Grenada, Libyen, Panama, og Irak. De langvarige krige var de skjulte krige: Nicaragua, El Salvador, Guatemala, Angola.

De kom som slaver: laster af mennesker transporteret på britiske skibe med kurs mod Amerika. De blev eksporteret i hundredetusindvis og omfattede mænd, kvinder, og selv de yngste børn.

Når som helst de gjorde oprør eller blot ikke fulgte en ordre, blev de straffet på de grusommeste måder. Slaveejere brugte at hænge deres menneskelige ejendom i hænderne og sætte ild til deres hænder og fødder som en form for afstraffelse. Nogle blev brændt levende, og fik deres hoved sat på en spidsen af en pæl på markedspladsen som en advarsel til andre fanger.

Vi behøver ikke at gennemgå alle de blodige detaljer, gør vi? Vi kender alt for godt den afrikanske slavehandels grusomheder.

Men taler vi om afrikansk slaveri? Kong James den VI og Charles den I førte også en vedholdende politik for at gøre Irerne til slaver. Storbritanniens Oliver Cromwell fremmede denne praksis med at umenneskeliggøre ens egen nabo.

I 1993 skrev jeg bogen, Deep Politics and the Death of JFK, hvori jeg sagde fra starten at jeg ikke villle prøve at løse mysteriet om mordet på JFK (John F. Kennedy) men istedet eksaminere politikken af det.

Jeg ønsker her at argumentere for en tilsvarende studie af politikken af 9/11 [11. September 2001]. For de politiske konsekvenser af 9/11 har været giftige, uanset hvordan tårnene faldt eller hvem der var ansvarlige. Den usædvanlige process af deres implimentering fortjener et nærmere studie, et studie som jeg tror vil kaste mere lys på selve 9/11.

Jeg håber i dette indlæg at vise at Dick Cheney svarede på 9/11 ved at bruge luskede måder til at installere en lille kabale af advokater - mest notorisk John Yoo - som fortsatte konspirationsagtigt i de følgende uger at udelukke deres foresatte, mens hemmeligt at autorisere metoder, lige fra overvågning uden retslig godkendelse og tilbageholdelse til tortur.

Nogle af disse var foranstaltninger som Cheney og Rumsfeld havde tidligere forberedt for næsten to årtier, som centrale personer i det hemmelige agentur som planlagde for den såkaldte Continuity of Government (COG) [Kontinuitet af regeringen]. Det var afsløret i 1980'erne at disse planer sigtede mod at give præsidenten nød magtbeføjelser, ubeskåret af kongressionelle begrænsninger, til at intervenere i udlandet, og også til at tilbageholde et stort antal af dem som måtte protestere imod sådanne aktioner.