Kommentar: Nedenstående er en kortere udgave af en artikel/tale, som modstandsmand og medlem af Frihedsrådet, Dr. med. Mogens Fog gav på Konservativ Ungdoms landsstævne den 30 juli, 1945. Den længere udgave findes i bogen af Mogens Fog kaldet Danmark Frit (side 155 - 174) Den kortere udgave blev sat op i Politiken som en kronik den 2. september 1945, hvor den var et indlæg i debatten om demokratiet. Denne udgave, (som kan ses nedenfor), er siden sat på nettet af danmarkshistorien.dk hvorfra den er hentet hertil.
Det at Mogens Fog var kommunist, og alligevel talte på KUs landsstævne siger noget om tiderne i 1945, da noget lignende i dag ville være uhørt. Under frihedskampen havde mange på tværs af politiske overbevisninger kæmpet side om side mod fascismen og var blevet lydhøre for andres meninger og synspunkter.
Ved Tale om Nazismens Arv vilde de fleste vel i første Instans tænke paa de "Frø af Ugræs", som et mangeaarigt Naboskab og et femaarigt tvunget Samliv med Hitlers Idéverden har spredt i det aandelige danske Landskab. Det er imidlertid ikke disse Kim, jeg har til Hensigt at beskæftige mig med, dertil ejer de i sig selv for ringe Grokraft. Langt væsentligere er det at efterspore, om den Mentalitet, som afgav jordbund for den nazistiske Bevægelses Vækst, endnu lever, specielt i vort eget Folk, og derfor kan skabe Betingelser for en ny Lære af Nazismens kulturfjendtlige Karakter.
Det er efter min Mening Tilfældet; vi maa stadig ud i Fremtiden være paa Vagt, hvis ikke Ugræssets Frø skal slaa an.













Kommentar: Se også