Vi var forretningsfolk, der havde gjort forretninger i Libyen siden Januar 2007. Vi fremstillede et enestående enzym, som forynger oliekilder og renser slamhuller, renser rørledninger og tanke og gør en hel masse gode ting til olie. Vi have en stor omsætning i Libyen mellem 2007 og 2011: 5 milliarder dollars. Vi underskrev et Joint Venture med Social Security Investment Fund i Janzour nær Tripoli, i Libyen. Vi begyndte aktivt at bygge en produktionsenhed, for at opfylde disse kontrakter for vores enzymer, da den såkaldte Libyske revolution begyndte i februar 2011.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det Libyske folk på ingen måde var ekstreme muslimer. Den del af Koranen, som blev tilføjet af Ayatollah Khomeni, der taler om at dræbe vantroende, blev smidt ud af Libyen af Gaddafi, fordi han sagde, at den ikke var en del af Koranen. Som følge af dette var der i over 20 år en fatwa eller henrettelsesordre på Gaddafi, udstedt af radikale ekstremistiske muslimer.
Alle religioner med en bog var tilladte i Libyen. Kvinder blev frigjorte i 1970erne af Gaddafi. Ingen speciel klædedragt var påkrævet, og alle kvinder var højtuddannede, hvis de valgte at blive det. De var læger, advokater, ministre, forretningsejere eller blot husmødre, eller hvad de nu valgte.
Libyen delte halvdelen af sine olieindtægter med sin 5, 5 millioner store befolkning.
Hele sundhedsvæsenet var gratis, hvis man ikke kunne få den behandling i Libyen, man havde behov for, kunne man rejse derhen hvor det var nødvendigt sammen med et familiemedlem og alle udgifter blev dækket.
Uddannelse var gratis, og hvis man ønskede at rejse udenlands til et andet universitet så blev det betalt fuldt ud gennem et stipendium. Når par i Libyen blev gift modtog de USD 46.000 fra regeringen til at begynde deres liv. Deres første hjem, en lejlighed på 230 kvadratmeter, kostede 10% af deres løn i 20 år, og så var den deres.
Benzin kostede omkring 85 øre per liter, vand og el var gratis. Hvis man var sulten og ikke havde penge, var der enorme fødevareforretninger, hvor man kunne få ris, mælk, ost, mel og penge til at købe kød.
Middelindkomsten i Libyen var den højeste i Afrika, højere end i Kina eller Indien, og lå på 15.800 US Dollars. Hvis man havde en universitetsuddannelse og ikke kunne finde arbejde modtog man dette beløb indtil man fandt et arbejde.
Kommentar: For hele fortællingen om hvad der hændte til Moriartys - og Gaddafi's Libyen - prøv at lytte til deres fascinerende (og foruroligende) interveiw på
SOTT Radio.
Oversat fra
The truth about Gaddafi's Libya, NATO's bombing, and the Benghazi 'consulate' attackSe også:
Når man læser beretningen fra James og Joanne Moriarty giver udtalelsen fra præsidenten for den Russiske Føderation rigtig god mening.
"People, who destroy whole nations, do not have the right to teach us democracy and values of free life. V.V. Putin"
Som på dansk kan oversættes til "Mennesker, som ødelægger hele nationer, har ikke ret til at undervise os i demokrati og et frit livs værdier" - Præsident Putin
Hvad betyder så disse videnudsagn fra Moriarty og andre for den danske opfattelse af interventionen i Libyen? Det er måske et unfair spørgsmål, for der er sikkert kun få der har læst og hørt nok om det til at kunne stille spørgsmål. Men hvad så med de andre NATO projekter som krigen i Irak. Her er der i hvert fald mere tilgængeligt materiale, som for eksempel Mads Kastrups artikel i
Ekstrabladet Venstre og Anders Fogh opfører sig som kujoner men sagen har også været bragt i
Information og
Politiken.
Det, der lader til at være tilfældet er, at fortidens fejl ikke anerkendes, ikke bliver genstand for reflektion og ikke får synlige konsekvenser for fremtidige politiske handlinger. Kan det skyldes, at den politiske handlefrihed er illusorisk, fordi den, måske endog særdeles samarbejdsvilligt, er bagbundet af aftaler med stærkere politiske og militære magter, der igen støttes af magtfulde økonomiske strukturer med væsentlig politisk indflydelse?
Kommentar: 'Uansvarlig' begynder ikke engang at beskrive den Britiske herskende elite. I det store hele hører de ikke til den slags folk som udgør en god ledelse, for slet ikke at tale om bekendtskaber. Hovedparten fortjener muligvis at være i fængsel: Death squads, pedophiles and psychopaths: Inside the British establishment
Og blot fordi eksperimenterne officielt sluttede i 1989, så tro ikke at det er virkeligheden. Vi hører blot først om det om 50 år, hvor vi så igen på det tidspunkt kan fortrøste os med at vi ikke længere lever i den tid.