Hvis du søger efter udtrykket på Google, vil du ikke finde en definition. Det er ikke overraskende. Lobaczewski var tvungen til at skabe ord for at beskrive aspekter af Ondskab, som i vores naturlige sprog indtil da ikke kunne udtrykkes dækkende. Han skriver i sin bog, Politisk Ponerologi:
Para-moralismer: Overbevisningen at moralske værdier eksisterer og at nogle handlinger brud med moralske regler er så almindeligt og gammelt et fænomen, at det synes at have et dybere grundlag på niveauet af menneskets instinktive begavelse (selvom det sandelig ikke er fuldstændigt dækkende som moralsk sandhed), og at det ikke kun repræsenterer erfaring, kultur, religion og socialisering gennem århundreder. Således er enhver antydning indeholdt i moralske slagord altid suggestive endog selv om det anvendte "moralske" kriterium er blot en "ad hoc" (lavet til dette formål) opfindelse. Enhver handling kan på denne måde bevises som værende umoralsk eller moralsk passende ved hjælp af sådanne para-moralismer gennem aktiv suggestion, og mennesker der vil falde for den type argumentation kan altid findes. Forskere i etik, når de leder for eksempler på onde handlinger, hvis negative værdi ikke vil udløse tvivl under nogen social omstændighed, nævner ofte børnemisbrug. Imidlertid møder psykologer ofte para-moralistiske erklæringer på sådan adfærd i deres praksis, såsom i den ovennævnte familie hvor den ældste søster havde en skade i det præfrontale område. Hendes yngre brødre insisterede eftertrykkeligt, at deres søsters sadistiske behandling af sin søn var en følge af hendes usædvanligt høje moralske kvalifikationer, og de troede på dette i kraft af selvsuggestion. Para-moralisme undviger på en eller anden snedig måde kontrollen fra vores sunde fornuft og leder sommetider til en bekræftelse af adfærd hvis karakter er helt åbenlyst patologiske. Para-moralistiske erklæringer og antydninger følger så ofte med forskellige former for ondskab at de synes at være helt uundværlige. Uheldigvis er det blevet et hyppigt fænomen for individer, undertrykkende grupper, og pato-politiske systemer altid at finde på nye moralske kriterier alt efter bekvemmelighed.
Sådanne suggestioner fratager ofte delvist folk deres egen moralske tankegang og deformerer dens udvikling hos børn og unge. Paramoralistiske fabrikker er blevet grundlagt verden over, og en ponerolog finder det vanskeligt at tro at disse er styret af psykologisk normale mennesker. De omvendende eller forvandlende (eng:conversive) træk i skabelsen af para-moralismer, synes at vise, at de for det meste er afledte fra underbevidste afvisninger (og fortrængninger fra området af bevidsthed) af noget fuldstændigt anderledes, som vi kalder samvittighedens stemme. En ponerolog kan ikke desto mindre indikere mange iagttagelser, der støtter opfattelsen, at de forskellige patologiske faktorer deltager i tendensen til at bruge para-moralismer. Dette var tilfældet i ovennævnte familie. Som det forekommer med en moraliserende fortolkning, forstærkes denne tendens i egoister og hysterikere, og dens årsager er tilsvarende. Som alle forvandlende fænomener er tendensen til at bruge para-moralismer smitsom. Dette forklarer, hvorfor vi observerer det blandt mennesker opdraget af individer i hvem det blev udviklet sammen med patologiske faktorer. Dette kan være et godt sted at tænke over at sand moralsk lov er født og eksisterer uafhængig af vores vurderinger desangående, og endog af vores evne til at anerkende det. Således er holdningen der er påkrævet for sådan forståelse ikke videnskabelig, men kreativ: vi må ydmygt underordne vores sind den opfattede virkelighed. Det er da at vi opdager sandheden om mennesket, både dets svagheder og dets værdier, som viser os, hvad der er sømmeligt og passende med hensyn til andre mennesker og andre samfund.
Kommentar: Se også i de supplerende artikler: